DAGENS ORD: ”Hesten gøres rede til krigens dag, men sejren er Herrens sag.” Ordsprogene 21:31

[ Forrige ] [ Tidligere artikler ] [ Næste ]

Ikke ved magt, og ikke ved styrke

21 okt. 2020

Kirker og menigheder skal ikke drives som forretningsenheder eller efter forretningsmetoder, når Jesu budskab tages alvorligt. Målet helliger ikke midlet. Ingen kaldes til hersker eller direktør i Guds rige. Jesu kald er rettet mod arbejdere der vil tjene Gud og næsten reelt og kærligt; som åbent og ligefremt stiller sig til rådighed for både Gud og mennesker. Kristne har fået nåden og evangeliet for intet, og skal give det videre til andre for intet.

Dernæst må kristne aldrig undertrykke andre eller misbruge deres magt over andre. Den, der vil være stor, skal tjene og den, der vil være den første i menigheden, skal stille sig uegennyttigt til rådighed. Som Jesus selv ikke kom for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange, har kristne kun ham som forbillede, når alt kommer til alt.

Vi skal ikke stå tilbage for nye tekniske landvindinger, men vi skal samtidigt være os bevidst, at Guds principper ikke kan køres gennem ”teknikkens kødhakker” så metoder eller systemer sættes i stedet for de måder Gud har bestemt, at evangeliet skal deles på, eller sættes i stedet for dét der alene kan føre mennesker til tro og omvendelse.

I forbindelse med bl.a. den amerikanske valgkamp, der løber af stablen for øjeblikket, afdækkes der en uheldig alliance, hvor Big Data misbruges i kristne sammenhænge til at fremme bestemte politiske dagsordner. Også i vores land ses det fra tid til anden, at politik og kristendom blandes sammen på måder, hvor kristentro kobles med bestemte politiske synspunkter. Ofte i en højrepolitisk kontekst med populistiske understrømme. Mens det i andre sammenhænge og tider har været i en venstreorienteret retning. Forretningsmodeller og ledelsessystemer bliver også ind imellem fremhævet som arbejdsformer der med fordel kan efterlignes i det kirkelige arbejde. Det skurrer i mine ører ved nærmere eftertanke – og det strider i mine øjne mod Guds anvisninger.

Fælles for koblingerne mellem evangeliet og de politiske dagsordner er, uagtet deres politiske observans, at de er forkerte – og altid vil være forkerte, når facit gøres op i den sidste ende, udregnet efter skriftens anvisninger. Det glade budskab kan ikke med god ret spændes foran ’verdens vogn’*. Tilsvarende er forretningsmodellerne en misforståelse at trække på i det kristelige arbejde. Evangeliet rummer ikke plads til sammenblanding.

Jesus lægger gentagende gange afstand til den verdslige magtudøvelse og de strukturer magthaverne benytter sig af. ”Ikke ved magt, og ikke ved styrke, men ved min ånd, siger Hærskarers Herre!” Sådan var det i Zakarias dage. Sådan pegede Jesus tilsvarende selv på ordets forkyndelse i Helligåndens kraft, som det der forløser, bringer tro, omvendelse og retfærdiggørelse.

Ikke ved smarte løsninger, og ikke ved systemer. Ikke gennem politiske partier, og ikke ved pengestærke bidragsydere. Ikke ved manipulation, og ikke ved halve sandheder. Ikke ved dominans, og ikke ved undertrykkelse.

Men ved Helligånden, der virker med, skal det ske.

Det er Gud selv der har besluttet at frelse dem, som tror, ved prædikens dårskab. I et modstykke til menneskers planer, er evangeliet i al dets umiddelbare skrøbelighed – i vidnesbyrdet fra ét hjerte til ét andet, en Guds kraft til frelse for enhver, som tror. I ordene fra skriften og ved Helligåndens indskydelser, når Jesus forkyndes, banes der veje hvor igennem Gudsriget fødes i os og lever i os.

Ikke ved magt, og ikke ved styrke, men ved Helligånden – det er Guds svar på menneskehedens selvtilstrækkelighed, tankespind og usandheder.

Gud vil forbarme sig, forløse og frelse. Gud vil lyse sin velsignelse og lade liv spire frem. – Når mennesker vover at tage imod Helligånden og giver sig hen til ham, som er blevet visdom for os fra Gud.


*I beretningen om kong David der ville flytte Guds ark (Tabernaklet) til Jerusalem med moderne midler (en vogn) blev udfaldet fatalt, for en af flyttemændene. (2. Samuelsbog kap. 6) På den hårde måde lærte David, at Guds anvisninger skal følges, for ellers går det galt.


 
Henrik Frimand-Meier

Tanker i tiden

Henrik Frimand-Meier,
Netkirken

Mail: henrik.frimand.meier@gmail.com

 

Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk