[ Forrige ] [ Tidligere artikler ] [ Næste ]
Frihed for Loke såvel som for Thor
31 jan. 2022
I Hedensted og i nabosognet, Store Dalby, vil giftelystne par fremover møde en præst, som ikke vil vie hverken homoseksuelle eller fraskilte.Det er uacceptabelt mener Susanne Branner Jespersen, sekretariatschef i LGBT+ Danmark, der repræsenterer homoseksuelle og mennesker med en anden seksualitet, der bryder normen.
- Den danske stat kan ikke være bekendt både at have antidiskriminationslove og samtidig give en præst, som får sin løn af staten, lov til at diskriminere. Jeg synes ikke, at det hænger sammen, siger Susanne Branner Jespersen.
Det handler mere om princippet i at tillade, at præster har en diskriminerende holdning.
- Det her er en statslig service, som man betaler til over sin skat. Jeg synes, at det er statssanktioneret diskrimination, og det synes jeg ikke hører hjemme i Danmark. Så må man adskille kirke og stat, i følge Susanne Branner Jespersen.
Kritikken er forfejlet. I ovenstående udsagn er der to grunde til at LGBT+ Danmark er forkert på den med deres argumentation.
Først og fremmest betaler staten løn til Folkekirkens præster, fordi kirkens jordbesiddelser blev overdraget til staten i forbindelse med en lov af 15. maj 1903, samt via den overgangsordning der i årene 1908 til 1918 omlagde kirkens tiendeordning til kirkeskat. Skatteordningen i Folkekirken trådte i kraft fra 1920 og frem. Det er her staten forpligter sig til at betale præstelønningerne i Folkekirken – som en betaling for de jorde og værdier staten efterfølgende fik til sin rådighed – og som langt hen ad vejen har været forudsætningen for byudvidelser og lignende op igennem det tyvende århundrede.
Dernæst argumenteres der for en adskillelse af kirke og stat. Underforstået, at vi har en statskirke i Danmark – med ’en statslig service’. Det er en misforståelse.
Folkekirken er ingen statskirke. Kirken er sin egen og styringen af de enkelte kirker er grundlæggende lagt ud til de enkelte menighedsråd, som så igen vælger deres egen præst. Præsten har sin trosfrihed, så længe denne er i tråd med den lutherske lære.
Interesseorganisationer og politiske partier må mene hvad de vil. Det vil blot gavne sagen, hvis det historiske perspektiv medtages, før præster angribes på deres trosfrihed. Dernæst er præstelønningerne som nævnt en del af en handel, og den handel kan ikke ophæves, fordi nogle tolker vores antidiskriminationslove i en bestemt retning. Som i sig selv vil indskrænke tros-, ytrings- og åndsfrihed.
De mennesker LGBT+ Danmarks repræsentere har ret til at blive viet i Folkekirken, men de kan ikke tvinge nogen præst mod hans eller hendes overbevisning til at forrette vielsen. Sådan må det vedblive at være, for hele vores værdisæt bygger på retten til at tro og tænke frit, så længe dette ikke skader andre.
Vores danske samfund står sig bedst med lidt plads i skjorten. N.F.S. Grundtvig gjorde sig til talsmand for tros-, ytrings- og åndsfrihed i Norden med ordene: Frihed for Loke såvel som for Thor. Den danske Folkekirke skal også rumme forskellige synsvinkler på spørgsmål, der i et bibelsk perspektiv kan forstås på mere end en bestemt måde. Som spørgsmålet om homoseksuelle vielser, for eksempel.
Det skal LGBT+ Danmark, samt forskellige politiske partier ikke blande sig i, på anden måde end gennem de demokratiske kanaler der ledelsesmæssigt findes i Folkekirken. Og det må man da kunne forvente, at LGBT+ Danmark og de politiske partier der kæmper for de samme synspunkter, respektere de demokratiske principper som gælder i kirken, som selvstændig institution?
Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.
