[ Forrige ] [ Tidligere artikler ] [ Næste ]
Alle børn har ret til forældre
9 feb. 2022
I dag er retten til at kunne få børn allemandseje, men det er retten til at beholde dem ikke.En kommende ny lov vil gøre det lettere at tvangsanbringe og bortadoptere flere børn tidligere, og social- og ældreminister Astrid Krag kalder reformen for det “største socialpolitiske fremskridt i ganske mange år”. Fremover skal det være muligt at træffe en endelig afgørelse om at tvangsfjerne- og bortadoptere børn, før de er født.
Antallet af tvangsbortadoptioner er allerede steget markant. De seneste to år er mindst 59 børn blevet bortadopteret uden samtykke fra deres forældre. Dét er det højeste antal nogensinde og betydeligt flere, end der sammenlagt blev bortadopteret i årtiet forinden. I 2016 var der til sammenligning tale om et enkelt barn, mens tallet i 2017 var tre.
Vi befinder os med andre ord midt i en skelsættende periode, hvor grænsen for, hvornår børn skal tvangsbortadopteres fra deres biologiske ophav, er under forandring.
Fra for få til for mange? Spørgsmålet er naturligt at stille. For de berørte der oplever at få frataget deres barn, vil kun opleve et drastisk indgreb; en krænkelse og en unaturlig adskillelse. Men for barnet lurer en katastrofe, hvis samfundet vender ’det blinde øje til’. Så hér er intet sort eller hvidt.
Alle kan vi føle med den kvinde der måtte opleve, at hendes barn tvangsbortadopteres til en fremmed familie, som vil udslette hende – barnets biologiske mor – fra barnets hukommelse. Men alle kan vi også forstå, at der ved udsigten til konstante svigt og mistrivsel, kontra er en hurtig adskillelse med mere trygge rammer for barnet og dets opvækst, ja der er konsekvens og handling fra samfundets side nødvendigt, når fremtidsudsigterne for barnets opvækst er udsigtsløse, sammen med de biologiske forældre.
I krydsfeltet mellem den svage mor, eller det svage forældrepar og samfundet, er samfundsadministrationens magt overvældende. Og altid, når magtforholdet er skævt, kræves det af den stærke part, at den i særlig grad hjælper, beskytter og sikre den svage part ret og rimelighed. Velfærdsstaten må aldrig blive magtfuldkommen. Retssamfundet skal yde den svage beskyttelse og ingen skal på forhånd dømmes ude, før alle forbedringsmuligheder er udtømt.
Her er akilleshælen. I en tid med mangelfulde ressourcer, i et velfærdssamfund der konstant skal spare på det offentliges forbrug, vil tvivlen nemt få grobund for, om alle muligheder reelt er opbrugt. Derfor kære regering, der arbejder på at gøre de “største socialpolitiske fremskridt i ganske mange år”, I skal i denne sag sikre nok midler til, at alle sider i de sager der handler om at tvangsanbringe og bortadoptere børn, endevendes mere end andre sager. Hjælp de udsatte familier; tænk ud af boksen, iværksæt tilbud der om muligt kan hjælpe de svage på fode. Giv tid – måske tager det mere end en graviditets tid at få nye vaner og få tilegnet de værktøjer, der gør at lige netop den svage familie alligevel kan beholde deres barn. Gør samfundet sådan – afsætter de nødvendige ressourcer til dette område – vil kun et begrænset antal forældre skulle opleve, at deres børn fjernes fra dem. Og dem der fjernes, vil samfundet troværdigt kunne dokumentere, at det var absolut nødvendigt.
Vi må aldrig tillade, at vores samfund nærmer sig noget der kan betegnes som hverken magtfuldkomment eller totalitært, heller ikke på enkelte områder, som fx børneområdet.
Alle børn har ret til forældre og kun undtagelsesvis – i yderste nød – skal det ikke være den biologiske mor og far.
Kilde Zetland og DR
Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.
