[ Forrige ] [ Tidligere artikler ] [ Næste ]
Åndsfrihed
21 nov. 2023
I Danmark har vi begrebet åndsfrihed som en grundlæggende præmis for vores samfund og vores omgang med hinanden. Frihed for Loke såvel som for Thor, formulerede Grundtvig dét.Det moderne vesteuropæiske demokrati har fået sit fundament fra Luther, fordi han sætter hvert enkelt menneske fri til at tænke selv. Det er ganske enkelt svært at forestille sig demokratiet bryde igennem i Europa uden Luther.
Det ligger nemlig hos Luther: At man i en menighed, i et fællesskab og som individ, kan skabe sin egen opfattelse af, hvad Bibelen betyder. I de nordiske lande er præsten derfor mest af alt en sjælesørger eller en formidler, fremfor en autoritær lærer.
I den evangelisk-lutherske kirke har individet et vist ansvar for sin egen fremtid, qua den personlige stillingtagen til spørgsmålet om tro. Det er her, Luther slår igennem og sætter sit præg på vores demokratiske forståelse, selv om han i sin egen ret på ingen måde var demokratisk anlagt.
”Enhver har ret til at tænke frit og til samvittigheds- og religionsfrihed. Denne ret omfatter frihed til at skifte religion eller tro samt frihed til enten alene eller sammen med andre, offentligt eller privat at udøve sin religion eller tro gennem gudstjeneste, undervisning, andagt og overholdelse af religiøse skikke.
Retten til militærnægtelse af samvittighedsgrunde anerkendes i overensstemmelse med de nationale love om udøvelsen af denne ret.” Sådan lyder Artikel 10 i EU's charter om grundlæggende rettigheder.
At den enkelte må vægte sin samvittigheden og at vi alle har retten til at tænke frit; disse menneskerettigheder, er ubestrideligt ’frugterne’ af reformationerne i Tjekkiet (Jan Hus) og Tyskland (Luther).
Så når Folketinget nu vil afskaffe bekendtgørelse nr. 350 af 10. juli 1978, der giver et menighedsråd ret til at fravige loven om ligebehandling af mænd og kvinder, hvad angår ansættelse af præster; ja, så bryder politikerne med et grundlæggende fundament under vores kirke. For med arven fra Luther om ’tro på skriften alene,’ som øverste autoriteten i kirkelige anliggender, har den danske evangelisk-luthersk kirke en indbygget forpligtigelse til at rumme minoriteter, der oprigtigt er rundet af luthersk teologi.
Når politikerne, stiller krav om en afskaffelse af menighedernes ret til at fravælge kvinder til præstegerningen, så går Folketinget imod rummeligheden i folkekirken og tilsidesætter et element i vores demokratiske arv.
Undtagelsesbestemmelsen blev i sin tid lavet for at tilgodese og værne om de missionske mindretal i folkekirken, der ikke ønsker at ansætte en kvindelig præst: Alene et udtryk for rummelighed, religionsfrihed og åndsfrihed. Men ånden er trængt i vor tid – tilsyneladende også blandt biskopperne, der ligger under for den tåbelige påstand om, at folkekirken diskriminerer kvinder.
Modstanden mod kvindelige præster er ikke diskrimination; ikke en devaluering af hendes menneskelighed og handler ikke om synet på kvinden; men om synet på præsteembedet; der igen udspringer af en teologisk tradition. En helt legitim og velargumenteret holdning, man kan være uenig i – men ikke desto mindre bør kunne rummes i folkekirken, fordi det alene afspejler en kirkelig retning, som er repræsenteret i et mindretal i befolkningen.
Den rummelige folkekirke burde altså beskytte det efterhånden forsvindende mindretal, der af teologiske grunde og samvittighedsårsager ikke ønsker at ansætte kvindelige præster. De skulle retteligt have deres åndelige frihed til det, på samme måde som andre retninger har deres frihed til at tolke og forstå Bibelen på deres måde.
Dernæst kan man ikke ved lov drive en kirke eller et menighedsråd. Kirken skal drives af ånd og ikke ved bogstav. Og menighedsråd skal i åndelige sammenhænge på samme måde udfordres af andet og mere end af det lovmæssige.
Lad mig samtidig understrege, at jeg personligt ikke tillægger kønnet nogen betydning, når det handler om hvem der kan være præst eller ikke. For mig er kaldet, sammen med udrustningen og frugterne af arbejdet, afgørende for, hvem der retteligt kan tjene som præst.
Jeg tror Gud kalder kvinder og mænd ligeligt til det kirkelige arbejde. Personligt værdsætter jeg mange kvindelige præster, som jeg har mødt og tjent sammen med gennem årene. Men at tvinge et menighedsråd ved lovens bogstav, imod dets tro og overbevisning, vil kun føre til stivsind og modarbejdelse. Og så er vi ret beset ikke kommet videre, uanset hvad loven så end påbyder.
Alt hvad Folketinget vil kunne evne i denne sag, er at gøre et overgreb på den højtbesungne danske åndsfrihed, med biskoppernes velsignelse.
Og hvad kan de missionske mindretal så bruge dét til?
Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.
