[ Forrige ] [ Tidligere artikler ] [ Næste ]
Et anerkendende ord
15 jan. 2024
Det er et grundlæggende træk ved det at være menneske, at vi har brug for at blive vist anerkendelse og blive påskønnet. At anerkende er at se sin næste som den hun er. At påskønne er at kunne se det, ens næste gør. Den anerkendende pædagogik har primært holdt sig til at vise barnet anerkendelse og se det med dets styrker og svagheder. Det kan få barnet til at sænke skuldrene og få løftet dets selvværd. Det er naturligvis også vigtigt at vise barnet påskønnelse, når det gør nogle gode ting. Måske hænger de to sider i virkeligheden tæt sammen.Også granvoksne mennesker har brug for, at nogle lægger mærke til dem, til det de er og til det, de gør. En kvinde, der havde mistet sin mand, kom ud til hans grav og blev rørt over, hvor velholdt og respektfuldt gravstedet var holdt. Da fik hun øje på gartneren, en ældre lidt undseelig mand. Og hun udbrød spontant: ”Hvor er det pænt, det stykke arbejde du gør her. Af hjertet tak for det!”
Manden stod lidt og vidste ikke rigtigt, hvad han skulle sige. Så gav han sig til at græde, mens han mumlede: ”Der er aldrig nogen, der har sagt tak til mig for det, jeg har gjort!”
Enken kunne jo godt have tænkt i sit hjerte, at det var et godt stykke arbejde, men nu fik hun sagt det højt med ord, og det havde en betydning for gartneren. Hvor tit tager vi ikke bare andre menneskers præstationer for givet uden at værdsætte dem med ord. Den her lille episode har talt til mig om, hvor vigtigt det er at sige til folk, børn som voksne, at de er set og deres arbejde er værdsat. Det vil jeg øve mig på i 2024. Det kan være lovsangerne i kirken, som på en særlig måde har gjort indtryk en søndag. Det kan være en hjælpende hånd fra en ven. Det kan såmænd også være at give cadeau til vores allernærmeste, som vi ellers tit tager for givet.
Den ældre gartner var måske vokset op i et lille samfund, hvor Janteloven var den uskrevne lov: ”Du skal ikke tro, du er noget”. Nogen har imidlertid lavet det modsatte, nemlig Jesu Kristi Jantelov: Du er elsket og værdifuld, en perle i min hånd. Husk, at de evner, du har fået, er til at glæde andre med - for bare at nævne to af dem.
Ja, Guds kærlighed anerkender os for dem, vi er. Og han påskønner det, vi gør, hvad enten det så altid lykkes eller ej. Som teenager var der én, som altid sagde til mig: Viljen ser vor Herre på. Den sætning forstår jeg nok bedre i dag.
Lad os frem for alt huske at gribe om ordet fra Romerbrevet, kapitel 5 vers 1:
”Vi blev altså accepteret af Gud, da vi kom til tro på Jesus Kristus, vores Herre”.
Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.
