Afslutning

Kristendom er ingen lovreligion. Nåden og sandheden er kommet med Kristus. Kristendom er troen på en ny pagt, der ikke er som den Gud sluttede med jøderne dengang Moses levede. Hér lægger Gud sin lov i den enkeltes indre, når han med sin mund bekender, at Jesus er Herre, og i sit hjerte tror, at Gud oprejste Kristus fra de døde. Ved Guds ord og ved Helligåndens åbenbaring fornys ”hjertets tanker og meninger.” ”Stenhjertet tages ud og Gud giver på ny mennesket et hjerte af kød” – der er levende, forløst og tilgivet. I denne nåde kaldes vi til en ret bedømmelse af os selv og af vores medmennesker. Hér overlades dommen til Kristus, så vi hverken skal fordømme os selv eller dømme andre. Hér afskaffes idolerne, så ingen sættes højere end ret er og hér løftes det faldne menneske op til sin genoprejste stilling.

Mennesker genfødes i Kristus og forløsningen findes i ham.

Kristendom er en besynderlig størrelse. Den kan tilegnes af et lille barn og et voksent menneske kan alligevel ikke komme til ende med den, selv efter mange år. Kristendommen er som virkeligheden ikke noget vi kunne have tænkt os til, eller forestillet os på forhånd. Vi overraskes igen og igen.

Hvis nysgerrighed og længsel efter Gud får bare én læser til at relatere sig til og forholde sig til den verden, der findes bag ved den verden, vi kan røre ved, høre og se, har arbejdet med undervisningen været tiden værd. For så sker der noget forunderligt. ’Livsrytmer’ spredes. Gud selv træder ind på ’scenen’, hvor alt godt kan tage sin begyndelse og hvor liv for alvor vil folde sig ud i al sin rigdom. Her bliver en ’intimscene’ snart til både en ’landsscene’ og en ’verdensscene’, hvor alt sættes ind i sin rette sammenhæng, pø om pø. Og ’spillet når ud over scenekanten’. Bringer mere liv og en større glæde. Bringer anstød og kampe. Får pulsen op og får blodet til at rinde. Kort sagt føder liv.

Teologi er læren og ikke livet. Målet med teologi er, at den lukker os op og ikke i. At vi i vores tilværelse og ansvar skærpes og vokser i en sand forståelse af os selv, vore medmennesker, vores verden. Undervisningen på Netkirkens sider var på alle måder kun en lille forsmag på alt dét, der findes.

Ingen skal tillægge undervisningen anden betydning end det, der er undertegnedes mening: At bringe læseren et udsyn, der bibringer en større virkelighedsoplevelse af Gud – på Guds præmis!

Det betyder, at alt gerne må efterprøves. Selv forstår jeg kun livet og Gudsriget stykkevis og mere end nogen anden ved jeg, at jeg har ’blinde vinkler’ i mit synsfelt. Så fejl og mangler i mit materiale skal ikke blive en undskyldning for nogen, til at vender det ’blinde øje’ til Guds rige. Det er dét ikke værd. Prøv i stedet alt og hold fast i det gode. Så længe du ikke afstår i oprør mod ”det ord der frelser,” vil sandheden altid sætte dig fri.

Må Gud velsigne din videre vej frem i livet!

Henrik Frimand-Meier

Hillerød den 4. juli 2013