DAGENS ORD: ”Men i alt dette mere end sejrer vi ved ham, som har elsket os.” Romerne 8:37

[ Forrige ] [ Oversigt over Artikler ] [ Næste ]

At tro, at være kaldet, at være udvalgt



Gud henvender sig til ethvert menneske, i håb om vi vil modtage hans kærlighed, og derved indlemme Gud i vort liv. Gud henvender sig direkte til kaldte og udvalgte mennesker i håb om de vil indgå en kærligheds pagt med Gud og udføre en mission blandt menneskeheden. Gud udvælger få mennesker til at leve et liv fuldt og helt for og med Gud.

At tro på Gud i ”almindelig” forstand, er at have Gud med i livet i en eller anden form.

At være ”kaldt” - er at forsøge at følge de ”veje” som er anvist af Gud, i henhold til den aftale pågældende menneske har indgået med Gud. Den indgåede aftale, er som regel en livsgerning, der går ud på at hjælpe menneskeheden gennem arbejde, eller handlinger som det kaldte menneske udfører i sit liv. Dette menneske udfører Guds virke blandt mennesker.

At være ”udvalgt” - indebærer som regel at det udvalgte menneske, gennem sin tro på Gud kun lever og ånder for Gud. Dette menneske, kan derfor ikke som almindelig troende og kaldte mennesker, leve et ”normalt” liv med familie og de forpligtelser som man almindeligvis har i vort samfund. Udvalgte mennesker har accepteret først og fremmest at leve deres liv for Gud, og føler sig kun forpligtet overfor Gud, og den mission de har indvilget i at udføre for Gud.
Mennesker der er kaldte eller udvalgte, er ikke i tvivl om de har haft ”nærkontakt” med Gud. Fælles for disse mennesker er, at de har haft oplevelser hvor Gud ikke bare har talt til dem, men Gud har åbenbaret sig for dem. (Må ikke forveksles med at modtage et budskab eller åbenbaring gennem det åndelige, (eksempelvis en spirituel oplevelse.) Kaldte og udvalgte mennesker modtager direkte guidning, og tegn fra Gud til udførelse af deres livsgerning eller mission. Gud sørger for disse menneske gennem deres gerning for Gud, har et udkomme/indtægt til det fornødne i det jordiske liv. Alle kaldte og udvalgte har overfor Gud accepteret deres livsbane og lever i en kærligheds pagt med Gud.

For alle mennesker er det gældende, at forholdet mellem Gud og det enkelte menneske, i allerhøjeste grad er en ”privatsag” mellem Gud og menneske.

Skrevet af Joanna Tengvad

Det skrevne er Jonnas oplevelse og er ikke nødvendigvis en holdning og oplevelse som skal opfattes som en regel. Der er mange måder Gud kalder mennesker på.

Derfor må der også være en mangfoldighed af oplevelser og måder at leve, for det kaldte menneske.
Et kald kan nogle gange føre til en ændret levevis, en anden kurs, på grund af et ændret udsyn.
Alex Wallin

Joanna Tengvad


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk