[ Forrige ] [ Oversigt over Artikler ] [ Næste ]
Vi er fundet af et rigtigt menneskebarn
Julens budskab er unikt, fordi Gud bliver menneske af kød og blod. Det giver håb for alle dødelige…
Juleprædiken af Svend Løbner
Det folk som vandrer i mørke skal skue så stort et lys;
lys stråler frem over dem, der bor i mulmets land…
Thi et barn er født os
en søn er os givet
På hans skulder skal herredømmet hvile
og hans navn skal være
Underfuld-Rådgiver
Vældig Gud
Evigheds-Fader
Fredsfyrste (Es. 9:2, 6)
Har du nogensinde oplevet et mørke, der var så sort, at du ikke kunne se en hånd foran dig, og ja, du kunne nærmest mærke mørket lægge sig som et koldt og klamt tæppe omkring dig og trække dig mod jorden?
Nej, ikke i Danmark, hvor der altid er en gadelygte, et butiksvindue, en projektør fra en sportsplads et eller andet sted. Men i Afrika, hvor jeg er vokset op, kan du opleve det knugende mørke.
Og hvad sker der så, når mørket rammer dig? Ved Ækvator sker det i løbet af halv time fra kl. seks til halv syv. Jo, når det er bælgmørkt, mister du orienteringen. Du kan pludselig ikke huske, hvor du kom fra, hvor du skal hen og hvorfor du i det hele taget er her. Og efter desorienteringen kommer tvivlen og derefter fortvivlelsen.
Søren Kierkegaard skrev, at der kommer en dag, hvor man vi indse, at det modsatte af tro ikke er tvivl – men fortvivlelse. Mennesker uden tro på noget som helst mister let livslysten.
Har du nogensinde følt dig fortabt? Vi kender alle at have tabt noget. Nogen leder efter nøgler hele tiden. Andre efter papirer, frimærker, mønter. Men har du følt dig fortabt? Så kan jeg berolige dig med, at det ikke bare er en følelse. Du er fortabt. Jeg er fortabt.
Vi har ikke bare tabt noget. Vi har tabt os selv. Vi mennesker famler i mørket, indtil nogen tænder lyset.
Det er bedre at tænde et lys end at forbande lyder et kinesisk ordsprog. Og en af de vittigheder, mine børn er rigtig trætte af at jeg fortæller, lyder: Mand og kone kom hjem fra fest og låste hoveddøren op. Manden famlede og sagde: Jeg kan ikke finde kontakten! Hvortil konen svarede: Så tænd dog lyset!
I mørket famler vi. I lyset finder vi. Og vi er alle fortabte i mørket. Men den gode nyhed er: Nogen har tændt lyset.
Et barn er født os, en søn er os givet…
Og hvilket lys, det var! Et lille hjælpeløst barn, der skriger og skal have mad og skiftes! Oven i købet født i en stald med to fattige forældre i et land, der var besat og undertrykt af det romerske imperium.
Det var ikke meget. Men for dem, der lever i det knugende og sorteste mørke, er selv det mindst lys et tegn på håb. Han var ikke det store lys, det lille Jesus-barn – og dog: Jesus er verdens lys. Det kan vi se bagefter og regner endda vores tidsregning efter ham. Der er nok ingen, der har haft så stor en indflydelse på menneskeheden som netop Jesus.
Og hvad er det så, der er så særligt ved Jesus? Der er jo ellers religioner nok at vælge imellem! Jo det særlige er, at Guds lys er kommet gennem et lille menneskebarn.
Jeg har selv studeret de store verdensreligioners grundskrifter: Hinduernes Rig Veda, Upanishader og Bhagavad Gita, jødernes Tora og Thanak, og muslimernes hellige bog Koranen. Det er imponerende værker, hvor meget indhold kan sammenlignes med Bibelens Nye Testamente. Men ikke på det helt afgørende: At Gud blev menneske i kød og blod – midt i historien, så det kan dokumenteres. Der er digte og sange, profetier og prædikener i de andre religioner, ikke historiefortælling. Meget peger dog fremad mod alle profetiers opfyldelse: Jesu komme julenat.
Apostlen Johannes siger rammende: “I elskede, tro ikke enhver ånd, men prøv ånderne om de er af Gud; thi mange falske profeter er draget ud i verden. Derpå kan I kende Guds Ånd: Enhver ånd, der bekender, at Jesus er Kristus, kommen i kødet, er af Gud…” (1. Joh. 4:1-2)
Det er forskellen: Kristendommens kerne er ”Jesus Kristus kommen i kødet”! Og det giver lys for enden af tunnelen for alle os fejlbarlige og dødelige mennesker. Gud forstår os, frelser os og fylder os med sig selv i al evighed.
Det er lyset, håbet og trygheden: Gud selv er kommet ned til os i kød og blod gennem Jesus. Og han svæver ikke bare over vandene, kan kommer ikke kun i vores tanker og følelser gennem litteratur, poesi, filosofi, religion osv. Han kommer rent fysisk ned til os med et budskab fra en anden verden, demonstrerer dette kærlighedsbudskab med helbredelser og fordrivelse af dæmoniske magter og påtager sig selve grunden til at det onde kom ind i verden: Vores synd.
“Menneskesønnen er kommet for at opsøge og frelse det fortabte”. (Matt. 18:11)
Lyder det ikke forjættende? Du skal ikke selv finde hjem. Han opsøger dig. Og når han har fundet dig skal du ikke selv stavre hele vejen tilbage. Han bærer dig. Og når du kommer hjem skal du ikke bare passe dig selv.
Som i Jesu lignelse om den barmhjertige samaritaner forbinder han alle de sår og skrammer, du har fået i din forvildelse.
Og som i lignelsen om den fortabte søn samler den ventende far alle sine børn og holder en fest for dig. For det, der var tabt, er nu fundet igen. Sådan vil det være i himlen, hvor de fortabte har funder sig selv og hinanden og Gud igen.
“Det folk, der vandrer i mørket, har set så stort et lys…”
Hvordan?
“Et barn er født os!”
Og dette var de navne, man kaldte ham nede i byen. Smag lige på dem igen:
“Underfuld-Rådgiver
Vældig Gud
Evigheds-Fader
Fredsfyrste”.
Svend Løbner Madsen
Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.
