DAGENS ORD: ”Og ikke alene det; vi er også stolte af vore trængsler, fordi vi ved, at trængslen skaber udholdenhed,” Romerne 5:3

[ Forrige ] [ Oversigt over Artikler ] [ Næste ]

Forvandlingen ved korset

Jeg vil pege på et skriftsted til denne artikel fra Markus Evangeliet kapitel 15 vers 43: ”Alt dette skete om fredagen, dagen før sabbaten. Sent om eftermiddagen tog Josef fra Arimatæa mod til sig og opsøgte Pilatus og bad om at få Jesu legeme udleveret. Josef var et anset medlem af den højeste jødiske domstol og en mand, som vendtede at Guds rige skulle komme.” (Bibelen på hverdagsdansk)

Josef fra Arimatæa var en hemmelig discipel af Jesus. Sådanne findes der også i vore dage. Det er ikke alle der tør være offentlige disciple. Josef turde heller ikke træde frem for offentligheden og vedkende sig Jesus. Det kan være på grund af hans ansættelse og tjeneste som rådsherre. Han var jo en højt anset mand, og en af de få af den slags, som tog imod Jesu kald. Et anset job kan for mange være en hindring for at vedkende sig Jesu discipelskab. Det er ofte at troen på Gud kan koste job og karriere. Der er jo også menneskefrygten. Frygt for mennesker er for mange en hindring, som forårsager at det rige liv med Jesus går tabt. Menneskefrygt binder og hæmmer, så at efterfølgelsen sker i hemmelighed og anonymitet.

Josef oplevede en forvandling da han mødte korset. En fuldstændig forvandling.
Josefs fortid: Holdt sig altid i baggrunden og på afstand.
Nutid: Forvandlet ved korset. De andre disciple der havde gået sammen med Jesus sad inde bag lukkede døre fyldte med frygt for jøderne og øvrigheden. Josef derimod turde gå ind i løvehulen; ind til den romerske landshøvding for at bede om Jesu legeme.
Det var korsets oplevelse som fik Josef frem i lyset. Det var ikke undere og mirakler, prædikener eller Jesu rene og hellige liv der var årsagen; men det var Josefs egen frelsesoplevelse. Han så Kristus den korsfæstede, og da trådte han frem.
Her under korset knæler jeg ned, her under korset finder jeg fred. Hvad end der møder mig, hvad end der sker. Her under korset jeg frygter ej mer.
Selvfølgelig: Alt det han havde set og hørt forud, det liv han på afstand havde beundret; men ikke levet i, havde uden tvivl bygget tro op hos ham, som ledte til frelsesoplevelsen; men det var først efter mødet med den korsfæstede at han kunne give udtryk for troens dristighed. Jesu død på korset betød mere for ham end alt andet han havde oplevet og set.
Efter den uretfærdighed han havde været øjenvidne til, kunne han ikke længere være et stumt vidne. Det ville være at forvente for meget, at han på det tidspunkt, skulle kunne forstå hele indholdet af Jesu død. Et forstod han: Nu må det briste eller bære. Jeg vil vove at tro på Jesus. For en jøde ville det betyde ceremoniel urenhed at røre ved en død. Det ville også være at miste sin ære at bede om en forbryders døde legeme. Til sidst var det også en økonomisk belastning. Korset åbnede imidlertid et åbent hjerte, så kunne alt andet være ligegyldigt. De andre disciple var i sjok, havde overhovedet ikke en tanke om at de skulle begrave Jesus, eller forberede ham til graven.
Josef fra Arimatæa var blevet et forvandlet menneske, og det var korset der havde forvandlet ham.
Det er den åbenbarede hemmelig som også gives til os i dag. Jesu blod fra GOLGATA (korset) har den samme forvandlende kraft i dag.


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk