[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]
Barnedåb i Sverige
Hej
Min mand og jeg venter barn til november og ønsker at vide om det er muligt for os at holde dåben i Sverige?
Min mand er født, døbt og opvokset i Sverige(og har en del familie der), men vi er begge danske statsborgere. Jeg ved dog ikke om han stadig er medlem af den svenske kirke. Selv er jeg medlem af den danske folkekirke.
Jeg har desuden læst mig frem til at en svensk dåb ikke har noget med navngivning at gøre. Skal vi så få vores barn navngivet herhjemme inden/efter dåben, eller hvordan?
På forhånd tak!
Hilsen Pernille
Svar:
Kære Pernille,
Til lykke med at I venter barn - det er jo herligt! Og dejligt at få et spørgsmål fra en som dig, der faktisk samtidig selv svarer på det hele, he...
I vores folkekirke anerkender vi alle kristne dåb, i stor tillid til at vi tilhører den samme Far i Himlen! Derfor er det ligeså fint og godt, at I får døbt jeres barn i Sverige!
I vores folkekirkelige dåb har præsten 2 kasketter på. Den ene er embedsmandskasketten, hvor præsten officielt registrerer navne, det gør præsten/kirkekontoret også for mennesker med en anden tro end den kristne. Den anden kasket , som præsten har på ved dåben, er den, der har med Gud at gøre og med løfterne fra Bibelen, der møder barnet ved korsets tegn og dåbens vand. Mange flere børn end tidligere har allerede navn, når de skal døbes, fordi pas-reglerne er ændret, derfor får mange navngivet deres barn INDEN dåben. Og i Sverige er det sådan, at man i kirken "kun" døber - altså det der har med troen at gøre, mens navnet skal på plads inden, hos de officielle myndigheder.
Og derfor er svaret på dit spørgsmål, præcis som du selv har skrevet, at jeres barn skal navngives i Danmark inden dåben i Sverige. Efterfølgende kan I sagtens "meddele", at jeres barn skal være medlem af Folkekirken i Danmark, da det er samme tro, samme Gud!!
Så held og lykke med barnet ogt dåben - og al Guds velsignelse...
Signe Voldby, præst
Svaret af:
Signe Dorthe Voldby, Præst
Netkirken
[ Stil et spørgsmål ]
|