DAGENS ORD: ”Se, hvor stor kærlighed Faderen har vist os, at vi kaldes Guds børn, og vi er det! Derfor kender verden ikke os, fordi den ikke kender ham.” 1. Johannes 3:1

[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]

Min biologiske far står ikke på dåbsattesten

Hej,
Jeg vil gerne vide, om jeg kan få ændret faderens navn i min dåbsattest. Det er ikke min biologiske fars navn som står der, men den mand som min mor senere blev gift med. Jeg er ikke adopteret af min mors mand.
Jeg troede ikke at det var muligt at andre end den biologiske far kunne stå på dåbsattesten...?

Brian Schiøtt

Svar:

Kære Brian,
Tak for din henvendelse, og jeg synes klart, du skal gøre noget ved det.
For det første er der slet ikke nogen tvivl om, at der er en fejl et sted. Du skal henvende dig til det nærmeste kirkekontor og forklare sagen, så kan de nemlig undersøge de faktuelle forhold og evt verificere, hvad der står om dig i kirkebogen, inden du tager derned. Du har selvfølgelig ret til en udskrift af kirkebogen om dine egne oplysninger, og dér vil du kunne se det hele. Så en telefonopringning til kirkekontoret, hvor de kan gå igang med forarbejdet, og en aftale om et møde, hvor du kan få forklaringen på det hele og få en evt ny attest, det er mit forslag.
Dog vil jeg sige, at du skal forberede dig på, at du kan blive overrasket, medmindre du virkelig kender alle oplysninger. Det KAN jo være din mors senere mand, der er din far, og det, du kalder din biologiske far, der ikke er det - det er vældig svært for mig at forstå, hvordan din mors mands navn skulle figurere på attesten uden grund - MEN kirkekontorer og præster kan - trods alt! - også fejle, og sandsynligvis er det bare det, der er sket.
Held og lykke og Guds velsignelse,
Signe Voldby, præst



Svaret af:
 
Signe Dorthe Voldby

Signe Dorthe Voldby, Præst
Netkirken

 

[ Stil et spørgsmål ]


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk