DAGENS ORD: ”Se, hvor stor kærlighed Faderen har vist os, at vi kaldes Guds børn, og vi er det! Derfor kender verden ikke os, fordi den ikke kender ham.” 1. Johannes 3:1

[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]

Dobbelt statsborgerskab

Hej! Jeg er i den situation at jeg har dobbelt statsborgerskab. Amerikansk og dansk. Jeg har indtil nu kun haft dank, troede jeg, min mor fandt nemlig mit amerikanske pas fra da jeg var helt lille, det udløb i 1994. Jeg er fra 91. Jeg vil utrolig gerne have et nyt amerikansk pas og skal derfor bruge min dåbsattest for at få det, MEN min mor har indtil videre ikke kunne finde det. Jeg ved min far i USA har et, men det er pt ikke tilgængeligt. Mit sprøgsmål lyder derfor på: Har kirken noget med denne sag at gøre?
MVH Natalie

natalie harhoff

Svar:

Hej du med dobbelt statborgerskab,
Hvis du skal have udskrevet en dansk fødsels/dåbsattest fra kirkens side, fx legaliseret på engelsk, så er forudsætningen, at du er født i Danmark eller døbt i en dansk kirke.
Nu spørger du specifikt om en dåbsattest, og derfor forestiller jeg mig, at du sikkert er døbt i en dansk kirke. Så mit råd vil være, at du tager kontakt til den kirke, hvor du er døbt - eller, hvis du befinder dig i det danske sommerland, at du henvender dig til den nærmeste kirke/kirkekontor. Efter at kirkebogen er blevet digital, kan du sådan set få lavet attester på alle kirkekontorer i Danmark, naturligvis mod forevisning af legitimation. Og alle kirkekontorer kan udskrive en attest,legaliseret på engelsk.
Venligst og God bless,
Signe Voldby, præst



Svaret af:
 
Signe Dorthe Voldby

Signe Dorthe Voldby, Præst
Netkirken

 

[ Stil et spørgsmål ]


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk