[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]
Jeg ønkser at lære at tro
Hejsa
Jeg har altid troet på Gud og altid synes kirken var et dejligt sted at komme. Men er aldrig kommet ud over den hurdle det er at komme afsted til gudstjeneste og ligende, selvom jeg brændende ønsker det. Jeg tror at jeg er bange for at familie og venner vil se skævt til mig, hvis jeg som sagt tager springet og erklærer mit ønske om at tro.
Håber på et kærligt spark bagi eller et ord som får mig til at tage skridtet
Tak for en god hjemmeside
Mvh Steffen
Steffen
Svar:
Kære Steffen,
Tak for din varme, åbne mail...
Hvor er det dejligt, at du bliver ved med i dit hjerte at holde fast ved, at du vil have med Gud at gøre...
Jeg er helt sikker på, at kirken, det kristne fællesskab vil blive en meget stor glæde for dig, fordi du vil i de fleste kirker også kunne finde en bibelgruppe/cellegruppe/netværksgruppe at være med - altså folk, der sammen vil læse i bibelen og bede med og for hinanden.
Så, du må se at komme afsted, min kære ven!!
Men jeg kan sagtens forstå det med, at din familie og venner måske vil synes, det er lidt underligt - i hvert fald lige til at begynde med. Hvis du "holder ud" med at gå i kirke, så vil din familie og venner jo efterhånden opdage, at du ikke bliver "en anden", men måske bare en gladere dig!
Jeg ved ikke lige, hvor du bor, men jeg har et forslag til, hvordan du kommer igang. Du kunne måske finde en kirke, der har eftermiddags- eller aftengudstjenester engang imellem - så er det ikke søndags-brunch med familien, der bliver "ødelagt". På den anden side, hvis familien sover længe om søndagen, så gå til en tidlige morgen-kirke.
Du kan også sige til din familie og venner, at du vil prøve at tage på "kirke-crawl" - altså tjekke kirkerne i området ud og finde ud af, hvordan de er. Det kan faktisk være en god ting for dig selv - og lyt lidt til i kirkerne, om der er mulighed for at være med i en mindre gruppe i løbet af ugen til at snakke om tro. Snak med præsterne eller folk i kirken og spørg lidt ind til deres menighed.
Og det allerførste, du kan gøre, er at bede Jesus om at vise dig en vej og giver dig fred og styrke til at blive kirke! - og finde netop DIN kirke...
Skriv endelig igen, hvis du spekulerer videre - jeg vil bede for dig, om at Gud vil vise dig sin vej...
Varme hilsener,
Sine Voldby, præst
Svaret af:
Signe Dorthe Voldby, Præst
Netkirken
[ Stil et spørgsmål ]
|