[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]
kan man stå på fødselsattesten hvis man ikke er barnest rigtig far?
jeg ville høre om man kan blive skrevet på fødselsattesten hvis man ikke er barnets rigtigt far? og hvilke grunde vil der være til at man gør dette. da jeg har en eks kæreste som er far til mine to børn, som har fundet sammen med en anden kvinde og hun har lige født en lille dreng, hvor på min eks er blevet skrevet på papirerne, og har spurgt om han er far til barnet, men det siger han at der er han ikke, at kan kun er blevet skrevet på så politiet ikke kommer og banker på deres dør hele tiden. syndes det lyder meget mærkeligt. og jeg vil bare gerne vide om det er hans, så jeg ved om mine børn har fået en halv lillebror, om jeg skal holde kontakten til barnet og hans mor hvis de en dag går fra hinanden. da jeg så mener at de skal vide de har en bror. håber i kan hjælpe mig.
Susanne Nielsen
Svar:
Kære mor med mange spekulationer,
Jeg kan sandelig godt forstå, at du spekulerer på hele den lidt nye situation - specielt i forhold til dine to børn.
Til mit job som præst hører også det, at jeg registrerer fødsler og faderskaber. Reglerne er sådan, at hvis et par, der er ugift, får et barn sammen, så bliver moderen automatisk registréret som mor.
Hvad faderen angår, er der flere muligheder. Den klart mest anvendte er det, der hedder en omsorg-og-ansvarserklæring, som faderen skal udfylde og underskrive, og bagefter skal han enten personligt møde op hos præsten/kirkekontoret og aflevere papirerne og erklære sig som far. Eller han skal have to vidner, der skriver under på, at de støtter ham i at erklære sig som far til barnet. Hvis et af de to forhold er opfyldt, så skriver man faren ind som far i kirkebøgerne. Man stoler altså på, hvad faren og moren siger. Men selvfølgelig kan de sige noget forkert, selvfølgelig kan de lyve om hvem, der er far - sådan som du fornemmer lidt, at det er sket her. Men grundreglen er, at man stoler på det, som folk siger.
Så som det ser ud nu, så har dine børn fået en halv-lillebror.
Hvis nu man forestiller sig "det værste", så KAN der jo ske det, at din tidligere kæreste slår op med sin nuværende kæreste, og hvis det er rigtigt, som du mener, at han ikke er far til sin kærestes barn, så vil han selvfølgelig blive klar over, at han skal betale til barnet lige indtil den lille er 18 år. Måske vil det få ham til at kræve faderskabet ændret, og der kan en blodprøve naturligvis "afsløre", om han virkelig ER far til barnet... Men det er jo kun engang i frentiden, HVIS de går fra hinanden osv...
Som det er LIGE nu - for dig - da er du nødt til at stole på det, de har besluttet - og som måske er rigtigt? - at den lille dreng faktisk ER lillebror til dine børn.
Håber dette kan hjælpe dig lidt, nyd foråret med dine børn - og al Guds fred.
Signe Voldby, præst
Svaret af:
Signe Dorthe Voldby, Præst
Netkirken
[ Stil et spørgsmål ]
|