DAGENS ORD: ”Se, hvor stor kærlighed Faderen har vist os, at vi kaldes Guds børn, og vi er det! Derfor kender verden ikke os, fordi den ikke kender ham.” 1. Johannes 3:1

[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]

Godkendelse af navn

Hej,

Jeg har et spørgsmål - jeg har søgt om godkendelse af min søns navn eller dvs søgt om at det skal staves med Z i stedet for S, da selve navnet er godkendt.

Har I nogen erfaring med hvor lang sådan en process er, før man får svar?

Jeg har søgt hos mit sogn og spurgt der men får ikke noget svar - bare mere om erfaringen viser at det tager 14 dage eller 3 måneder!

For jeg skal jo reservere en dato i kirken, men er helt på bar bund i hvor langt jeg skal ud i fremtiden.

På forhånd tak

Karina Rømer Hansen

Karina Rømer Hansen

Svar:

Kære Karina,
Tak for dit spørgsmål om navn med Z, som jeg i øvrigt selv som præst har været ude for et par gange.
I "gamle dage" skulle man indsende asøgning til Familiestyrelsen eller Statsamtet om det, man kalder et "ikke godkendt fornavn". Sådan er det dog ikke mere - det er faktisk den kirkebogsførende præst, der kan afgøre om navnet vurderes at kunne bruges i Danmark.
Naturligvis er der visse forbehold, man kan ikke give en pige et deciceret drengefornavn, man kan ikke give et barn et fornavn, der er et efternavn eller et fornavn, der vækker anstød.
Uden helt at vide hvilket navn, I har besluttet,vil jeg dog sige, at et Z nok ikke kan forarge nogen eller virke stødende osv - men det er altså i jeres sogn, hvor I har indleveret papirerne, det hele skal afgøres.
Jeg tænker, at jeres sogn måske forestiller sig, at de skal sende sagen videre, da det er en forholdsvis ny ting, at den kirkebogsførende præst kan afgøre det.
Derfor ville jeg i jeres situation ringe igen til sognet - og med basis i svaret her (som jeg har drøftet telefonisk med en fra Personregistrering) gøre opmærksom på, at Familiestyrelsen (på nettet) har et link, der hedder "Familiestyrelsens vejledning til behandling af ikke-godkendte fornavne". ( - og med ´godkendt fornavn´ mener man osse et fornavn med en ny stavemåde).
På den net-side står muligheder og forbehold - og jeg vil absolut tro, at I kan få jeres ønskede fornavn godkendt...
Held og lykke med det - og husk når den tid kommer, at det stærkeste og bedste navn, jeres lille barn får ved dåben, er, at det kan kalde sig Guds barn på en ganske særlig måde.
Venligst,
Signe Voldby, præst



Svaret af:
 
Signe Dorthe Voldby

Signe Dorthe Voldby, Præst
Netkirken

 

[ Stil et spørgsmål ]


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk