[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]
Navn på fødsels/dåbsattest
Hej,
Jeg er genindmeldt i Folkekirken, og har i den forbindelse modtaget ny dåbs/fødselsattest. MEN -det er mit giftenavn som står på attesten. Er det en ny procedure, da jeg føler at jeg har mistet mit tilhørsforhold til min familie ved at det er giftenavn som står på attesten.
Ditte Sigersted
Svar:
Kære genindmeldte,
Velkommen tilbage i Folkekirken, og velkommen til gudstjenester om søndagen - måske tilbyder din kirke et godt fællesskab... Prøv det!!
Dog jeg kan godt forstå dit spørgsmål - hvor blev dit "pigenavn" lige af?
Men der er en god forklaring.
Der er kommet en ny navnelov i begyndelsen af årtusindet, der bla vedrører giftenavn. Tidligere havde man giftenavn og fødenavn, som du er inde på. Sådan er det ikke mere.
Hvis man ved ægteskab vælger at hedde det samme - og fx tage sin ægtefælles efternavn/mellemnavn/mellemnavn som efternavn - alle de gode muligheder, der nu er - så betyder det samtidig, at det navn, man tager, nu virkelig ER dit eget navn. At ændre navn ved bryllup regnes altså for at være en permanent navneændring. Og derfor vil der på alle attester - også en ny dåbsattest - stå det navn, som du har ændret navn til.
Muligheden for nye navne er på nogle områder større, men der er også nogle konsekvenser, der kan være lidt overraskende, som det har været det for dig.
En af de konsekvenser, jeg får flest henvendelser om, er netop den, du peger på, nemlig at man virkelig HEDDER sit giftenavn - og hvor man i forbindelse med skilsmisse ikke kan hindre den anden i at videreføre ens eget slægtsnavn til både ny ægtefælle og nye børn. For mig at se er det en "svaghed" i systemet - så på en måde skal man tænke sig godt om, når man bliver gift og skifter navn - ELLER gøre som man altid gjorde i Danmark for godt 100 år siden - beholde hver sit navn!!
Nå, nu fik du en lang forklaring - en sidste kommentar til dit spørgsmål er, at du til enhver tid har RET til at genantage dit eget tidligere navn - det kræver så blot en navneændring, der pt koster 500 kr.
Nyd foråret - og al Guds fred til dig...
Signe Voldby, præst
Svaret af:
Signe Dorthe Voldby, Præst
Netkirken
[ Stil et spørgsmål ]
|