|
DAGENS ORD: |
”Se, hvor stor kærlighed Faderen har vist os, at vi kaldes Guds børn, og vi er det! Derfor kender verden ikke os, fordi den ikke kender ham.”
1. Johannes 3:1
|
|
|
[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]
gudmor endnu ikke konfirmeret
Hej.
Vores datter skal døbes til september i år og vi er derfor ved at finde ud af hvem der skal være gudmor/gudfar til hende.
Min mands søster (som både min mand og jeg vil have skal være bærer/gudmor) er endnu ikke konfirmeret. Hun er 13 år og skal konfirmeres til næste år.
Er det helt umuligt at hun kan være gudmor når hun endnu ikke er konfirmeret - men dog har taget stilling til at hun gerne vil konfirmeres? Eller er det op til den enkelte præst hvorvidt han/hun mener hun er i stand til at fortælle og opdrage barnet i den kristne tro?
Mvh Sabrina
Svar:
Kære Spørger.
Til lykke med Jeres lille pige og den kommende dåb.
Med hensyn til, om din mands søster kan være Gudmor, må jeg opfordre Jer til at tale med den præst, der skal døbe Jeres lille pige.
En mulighed er, at din mands søster bærer barnet, - og så en af I forældre svarer på barnets vegne. Men - igen - tal med præsten.
Med venlig hilsen
og med ønsket om en god Påske, en god dåb til september og en god konfirmation næste år
alt sammen under Guds velsignelse med alt godt.
Ivan L. Jakobsen
Svaret af:
Ivan L. Jakobsen, Tidligere sognepræst
Netkirken
[ Stil et spørgsmål ]
|
|
|
|
Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra
den autoriserede oversættelse af 1992.
|
|
|