[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]
Udstedelse af dåbsattest til mor og far
Hej,
Jeg står i den situation, at jeg snart skal ud og rejse med min søn.
Min søn er 4 år og bor hans mor. Hun vil ikke udlevere hans pas, sygesikringskort eller den orginale dåbsattest.
Jeg har læst, at jeg skal bruge en dåbsattest for at få lavet et midlertidigt pas til min søn, så vi kan komme ud og rejse.
Er det muligt for mig at få en dåbsattest og hvad specifikt kræves der af mig?
Det eneste papir jeg har på min søn er resultatet af en DNA-test, kan det bruges til at tilkendegive overfor kirken, at han er min søn?
Christopher
Svar:
Kære du far,der skal ud at rejse med din søn...
Det lyder som en svær situation for dig, og det er samtidig lidt svært for mig at forstå, at du på den ene side skal rejse med din søn og altså have ham hos dig - og på den anden side at moderen ikke samarbejder.
Lige dén situation er det svært at gennemskue for mig.
Men reglerne er meget klare.
HVIS du er indskrevet som far i kirkebøgerne, så har du ret til at få udskrevet en dåbs/navneattest på din søn, når han er under 18 år, på et hvilket som helst kirkekontor, også fx det, der ligger tættest ved din bopæl. Resultatet af din DNAtest er dog IKKE nok, hvis du ikke efterfølgende er indskrevet som far i kirkebøgerne.
Hvis du altså ER indskrevet som far og får en attest på din søn, så vil næste skridt være, om politiet vil udstede et pas, hvis du fx ikke har forældremyndighed over dit barn.
Og måske har din søn et pas i forvejen, som moderen har, og jeg er ikke sikker på, at politiet vil udstede to pas på én persom, altså din søn.
Men det ved jeg ikke nok om.
Jeg kan ikke lade være med at give dig et lille råd, for hvis det hele drejer sig om din ferie med din søn, er det måske mere enkelt, at du bare ændrer dine planer lidt og holder en dejlig ferie i Danmark med ham? Ofte er det vigtigste for et barn jo bare at være sammen...
Venlige hilsener og Guds fred,
Signe Voldby, netpræst
Svaret af:
Signe Dorthe Voldby, Præst
Netkirken
[ Stil et spørgsmål ]
|