|
DAGENS ORD: |
”Se, hvor stor kærlighed Faderen har vist os, at vi kaldes Guds børn, og vi er det! Derfor kender verden ikke os, fordi den ikke kender ham.”
1. Johannes 3:1
|
|
|
[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]
britisk farmors pigenavn
Jeg vil gerne have min britiske farmors pigenavn som mellemnavn, hvordan gør jeg? Hun lever stadig.
Med venlig hilsen
Svar:
Kære Viktoria,
Tak for mail! I Danmark er det sådan, at du godt kan antage din farmors tidligere efternavn som mellemnavn. Der skal to ting til:
For det første skal du skaffe en attest fra England, som klart dokumenterer din farmors tidligere navn, OG nogle attester, der beviser, at hun er din farmor - fx. din fars fødsels/dåbsattest, hvor hendes navn vil stå, og din egen fødsels/dåbsattest, hvor din fars navn står.
For det andet skal du henvende dig på et kirkekontor i nærheden af, hvor du bor, som skal foretage navneændringen. Inden de begynder at kigge på sagen, skal du have indbetalt 500 kr, som en navneændring i Danmark koster. Du kan gøre det på Posthuset på nogle bestemte kort, hvor kirkekontoret så skal have girokortets "slip" som dokumentation, eller du kan betale digitalt med NemID. Kirkekontoret vil så kunne se, at du har betalt under dit CPRnr.
Held og lykke med det hele og al Guds fred,
Signe Voldby, præst
Svaret af:
Signe Dorthe Voldby, Præst
Netkirken
[ Stil et spørgsmål ]
|
|
|
|
Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra
den autoriserede oversættelse af 1992.
|
|
|