DAGENS ORD: ”Se, hvor stor kærlighed Faderen har vist os, at vi kaldes Guds børn, og vi er det! Derfor kender verden ikke os, fordi den ikke kender ham.” 1. Johannes 3:1

[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]

ukendt far

Hej jeg har et spørgsmål hvad skeer der med moren med et baren når hun sige at faren er ukendt

Svar:

Kære spørger,
Tak for dit spørgsmål...
Engang imellem er der en nybagt mor, som ikke VIL opgive faderens navn, eller ikke KAN. Jeg har været ude for som præst, at en ung pige havde været til en vild fest og havde været sammen med flere fyre. Hun vidste ganske enkelt ikke, hvem der var far til hendes barn.
Som reglerne er nu, så skal faderskabet, hvis forældrene ikke er gift, registreres i sognets kirkebog, efter at faderen har indgivet en omsorgs- og- ansvarserklæring, og inden der er gået 14 dage. HVIS faderskabspapierne kommer efter 14 dage eller slet ikke kommer, så skal Statsamtet overtage sagen.
Hvis moderen stadig holder fast ved, at hun ikke vil eller kan sige, hvem der er far, kan det afgøres, at der ikke er nogen far.
Dog kan en mand, der hører om, at der er kommet et barn ud af et forhold, han har haft til en kvinde, og faktisk ønsker barnet - han kan inden for de første tre år få genoptaget faderskabsafgørelsen gennem Statsamtet, som vil tage det op og måske gennemføre en genetisk test ved blodprøver, der afgør, om manden er far. Og også senere vil der være en mulighed for, at en mand, der er blevet holdt uden for et evt. faderskab, kan genoptage sagen.
Så... hvis faderen virkelig er ukendt, også for moderen - og han ikke aner, at han måske har fået et barn - så kan det afgøres på barnets papirer, at der IKKE er nogen far.
Kære spørger, jeg kender ikke din situation - om det er dig selv, der står i noget rigtig svært - eller om det bare er et sjovt spørgsmål.
Men hvis du står i noget svært med faderskab, måske noget, der gør dig bange eller usikker - så snak med en præst, som du kan fortælle alle dine tanker - og måske få god hjælp og kærlig omsorg og forbøn for dig og din situation.
Alt godt og Guds fred,
Signe Voldby, præst



Svaret af:
 
Signe Dorthe Voldby

Signe Dorthe Voldby, Præst
Netkirken

 

[ Stil et spørgsmål ]


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk