[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]
Sogn kan ikke hjælpe
Hej
Hvem kan man ringe til hvis Sogn ikke vil hjælpe.. Noget mærkeligt noget.
Vi forsøger at finde min samboers ukendte far, der ikke er registrered på dåbsattesten.
Vh
Vilde Gram
Svar:
Hey Vilde,
Tak for mail - jeg tror, du og din samboer har kastet jer ud i en rigtig svær opgave!!
For det første kan jeg godt forstå jer - for selvfølgelig ER der en far - et eller sted!
For det andet - så svarer du næsten selv på spørgsmålet om en far - i DIT spørgsmål til Netkirken, fordi du skriver, at I forsøger at finde den "ukendte far".
Og forstår du, en far KAN virkelig være helt ukendt og dermed HELT umulig at finde - med mindre I stadig kan spørge din samboers mor.
Måske er din samboers mor blevet gravid ved sæddonation - så er faderen ukendt.
Måske er din samboers mor blevet gravid i en periode, hvor hun har haft flere kærester - så hun reelt ikke VED, hvem der er far. Sådan en situation har jeg haft i mit sogn, så det sker.
Måske er din samboers mor blevet gravid i et forhold med en mand, der er gift - og man kan ikke TVINGE nogen til at opgive en fars navn. Fx blev jeg for nylig klar over, at man på Rigshospitalet altid har haft en afdeling, hvor gravide kvinder, der måske kæmpede med en uønsket graviditet, kunne komme og føde uden hverken at opgive deres eget eller faderens navn i forbindelse med fødslen af det lille barn.
Måske er det derfor, at jeg tænker, at det er en rigtig svær og måske umulig opgave at finde din samboers far.
Hvad angår hjælp fra dit sogn og fra kirkebøgerne, da er det sådan, at man har RET til at få udskrift fra Kirkebogen om alt det, der handler om én selv. Man har ikke ret til at få oplysninger om sin mor fx - medmindre hun giver fuldmagt - eller er død.
Dvs. at i de sogne, hvor din samboer er født eller døbt eller konfirmeret, dér kan din samboer få udskrift fra kirkebogen, og fx omkring dåb se hvem, der er faddere.
Men hvis der INTET står om en far - så er han virkelig "ukendt". Og hvis din samboers mor ikke kan eller vil sige noget, så tror jeg, at opgaven ikke bare er svær, men umulig.
Så desværre kan heller ikke Netkirken hjælpe!!
Velsignet jul,
Signe Voldby, præst
Svaret af:
Signe Dorthe Voldby, Præst
Netkirken
[ Stil et spørgsmål ]
|