DAGENS ORD: ”Se, hvor stor kærlighed Faderen har vist os, at vi kaldes Guds børn, og vi er det! Derfor kender verden ikke os, fordi den ikke kender ham.” 1. Johannes 3:1

[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]

Spørgsmål om pinsekirken

Hej, vi er to elever, som har fået til opgave at stille spørgsmål om pinsekirken.
Håber i vil svare. Tak på forhånd:)

-Hvad synes i om homoseksualitet?
-Har i nogen krav til tøj? Hvorfor?

-Hvordan bliver man frelst?
-Hvad er den vigtigste ting i jeres tro?


-Hvad for nogen ritualer har i?
-Er det meget vigtigt at følge dem alle?

-Hvorfor lægger i vægt på Helligeånden?
-Hvad er grundtanken med pinsekirken?
-Har pinsekirken nogen speciel kendetegn?
-hvad er forskellen mellem pinse- og folkekirker?
-Hvad er vigtigst for pinsebevægelsen?
-Hvad er deres holdning til dåb og konfirmation?
-Fortæl lidt om pinsekirkens sakramente ?
-Hvad er pinsekirken præstskab?

Gabriella og Laura

Svar:

Hej Gabriella og Laura
Jeg har prøvet at få nogle til at besvare jeres spørgsmål, men vi har ingen pinsekirker med i netkirken, så jeg vil selv prøve, så godt jeg kan, selv om jeg ikke kommer i en pinsekirke.

1) Homoseksualitet bliver betragtet som noget forkert, fordi meningen med mand og kvinde er, at de skal avle børn blive mangfoldige.

2) Der er ingen tøjkrav. Medlemmerne kan komme klædte som de vil.

3) man bliver frelst: Ved at bede til Jesus, at han vil komme ind i ens liv. At bede om tilgivelse for det forkerte man har gjort over for sig selv og andre.

4) Ud over troen: At være og behandle andre som man selv ønsker at blive behandlet.

5) I vil ikke møde andre ritualer i en pinsekirke end dem man kan finde i en folkekirke. Grundlaget for troen er den samme.

6) Helligånden burde alle troende lægge vægt på, for det er Helligånden der kan åbne skrifterne og gøre dem levende (få forståelse for hvad der menes i skrifterne. Helligånden kan hjælpe folk med at træffe de rigtige beslutninger.

Pinsekirkerne har megen fokus på den del af Guds mange gaver.

7) Det er jeg ikke i stand til at besvare. Mit gæt vil være at Guds Ånd Helligånden ønskede vækkelse - at folk skulle opleve Jesus i deres liv og ønskede at gøre det anderledes.

8) Pinsekirkerne har ingen specielle kendetegn. Hvis, så har voksendåb og tungetalen været deres kendetegn. (Tungetale er en af mange nådegaver og kan bruges til at tale hemmeligheder med Gud. Dens funktion er at opbygge og hele det indre menneske.)

9) Pinsekirker er en af mange frikirker, der ikke ønsker at være begrænset eller bundet af politiske beslutninger og som ønsker frit at forkynde hvad der står i Bibelen.

10) Pinsekirken lægger vægt på voksendåben - at den enkelte kan svare for sin egen tro. Man ønsker at børnene frit kan vælge eller fravælge troen. Af samme årsag har man ikke en konfirmation, i stedet overhøre/undreviser man den unge, så de ikke skal føle sig snydt i forhold til dem der vælger folkekirkelig konfirmation, som er at sige ja til Jesus- at bekræfte troen på hans frelse.

11) Pinsekirkens sakramente er det sammen som i folkekirken.

12 Pinsekirken styres af en præst og en gruppe af mennesker der er valgt af menigheden. Gruppen kaldes et ældsteråd og er kirkens ledelse.

I vil kunne få mere af vide ved at gå ind på www.pinsekirkerne.dk

Mit råd vil være at i opsøger en præst fra en pinsekirke i nærheden af jer og laver et interview med ham eller hende.

Held og lykke med jeres opgave.
Alex Wallin








Svaret af:
 
Alex Wallin

Alex Wallin, Redaktør og webmaster
Netkirken

 

[ Stil et spørgsmål ]


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk