[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]
folekirke og baptister
Hvorfor går os i folkekirke ikke mere i kirke end dem der går i baptistkirke?
Hvad skal vi også religion og kirke hvis der ikke kommer nogen?
cille kallehauge
Svar:
Kære Cille
Tak for dine spørgsmål.
Den første del tror jeg der er flere svar på. Jeg vil ikke udtømmende kunne svare på dit 'hvorfor', men her er min korte refleksion:
Retteligt skal det allerførst nævnes, at der findes folkekirker hvor tilslutningen er stor; men set over en bred kam er folkekirken nok det kirkesamfund med den dårligste fremmødeprocent i landet. I frikirkesammenhæng, eller i missions sammenhænge er den personlige afklaring grundlæggende større, hvorfor flere positivt vælger kirkens aktive tilbud til end fra. De færreste danskere har, når alt kommer til alt, dårligt taget aktiv stilling til ret meget, der angår deres tro på Jesus Kristus.
Det andet spørgsmål; din rationelle refleksion, kunne måske friste mange til at konkludere: 'luk kirken, hvis ikke der komme ret mange!'. Så kynisk vil jeg ikke svare.
Lad mig illustrere med nogle andre eksempler: Fx. står der en masse bøger på vores folkebiblioteker rundt om i landet. Bøger som sjældent udlånes og derved sjældent bliver læst. Men vi har dem som et tilbud og en mulighed for alle, der gerne vil og der har fået øjnene op for et behov hos dem selv. Tilsvarende er vores museer fyldt med genstande, billeder m.m. som står til vores rådighed. Ikke kun det der her og nu er udstillet, nej lagrene rundt omkring er fyldt med kultur på alle leder og kanter. Så vi reelt kan både dokumentere og boltre os i viden, oplevelser og muligheder!
Både kulturlivet og livet selv er på den korte bane et kæmpe overskudslager - en overvældende mangfoldighed. At kristenheden også byder ind med flere tilbud end der efterspørges, vil jeg grundlæggende ikke beklage mig over. På den anden side skal der naturligvis også være plads til, at man ser kritisk på måden midlerne bruges på. Så ja tak til sund fornuft. Men ikke på bekostning af mangfoldigheden. I mine øjne skal der skabes en god balance i alle livets forhold. Også i kristenheden. Dog tror jeg, mere end noget andet, at der skal være vilje til at investere meget mere end hvad en kyniske rationelle tænkning i udgangspunktet lægger op til.
Folkekirken er - udover at være et sted hvor et søgende menneske kan finde Gud - også et politisk projekt. Folkekirken er indskrevet i Grundloven og administreres af et ministerium. Dernæst lovgiver folketinget om emner der berører kirken, så svaret på dine spørgsmål rumme mange aspekter.
Selv kommer jeg i Betlehemskirken på Nørrebro. Et sted med en god menighedsopbakning. Jeg lever med at der i flere sammenhænge er vedtaget beslutninger som jeg ikke nødvendigvis er helt enig i; eller at dem der leder arbejdet, nogle gange gør arbejdet anderledes end jeg synes det bedst gøres. Men desuagtet ved jeg på hvem jeg tror og respektere at vejen frem går jeg sammen med andre, der ligesom jeg har brug for en stor grad af 'metodefrihed' undervejs. Det der er brug for er, at du oplever, at du med din tro kan være hjemme i den kirke du nu engang er en del af. Og som i alle hjem behøver man ikke være 100% enig med hinanden om hvordan dette eller hin skal gøres, så længe kærligheden for lov til at råde i den sidste ende.
Må Gud velsigne dig i din vandring sammen med Ham.
Svaret af:
Henrik Frimand-Meier,
Netkirken
[ Stil et spørgsmål ]
|