[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]
giftes
Til Netkirken,
Jeg er bor i Roskilde .
Jeg har en niece , hun er bor i tyskland med sin mand og de har to børn , og de kan ikke blive gifte derover
De vil have komme til danmark og vil blive gifte.
er der muligt, at de komme til danmark og blive gifte ..
Venlig Hilsen Shukri
shukri
Svar:
Hey Shukri,
Tak for din mail på din nieces vegne.
Der ER en mulighed for, at din niece og hendes mand kan blive gift i Danmark, HVIS alle papirer er i orden.
Alle, der skal giftes i Danmark, hvad enten det er i en kristen kirke, hvor mindst en af parterne skal være medlem af Folkekirken, eller de skal giftes borgerligt på et Rådhus, skal have lavet en prøvelsesattest på borgerservice i den kommune, hvor man bor eller opholder sig, og evt hvor vielsen skal finde sted. Det vil nok være ret oplagt for din niece at vælge Roskilde kommune, hvor du bor, og hvor hun og hendes familie måske opholder sig i forbindelse med vielsen.
Man skal opholde sig lovligt i Danmark for at blive gift i Danmark - dvs fx have et 3 måneders opholdsvisum.
De skal også medbringe dokumentation for, hvem de er, at de ikke er gift med andre osv - derfor skal de anskaffe fra deres fødeland det, der hedder en "civilstandsattest".
Hvis kommunen ønsker deres civilstandsattest oversat til dansk, er de selv nødt til at betale for oversættelsen.
Hvis alt dette er i orden, så kan kommunen udstede en prøvelsesattest, der for folk, der ikke bor i Danmark, koster 5-600 kr.
Og derefter kan man blive gift!
Ja, jeg håber, du kan hjælpe din niece, men der er jo ikke nogen garantier.
Det, der undrer mig mest, er egentlig det, at din niece ikke kan blive gift i Tyskland. Det kan derfor være, at man også i Danmark ved behandling af din nieces og hendes kærestes civile forhold opdager noget, der gør, at de heller ikke kan blive gift her i landet - og så er det jo de forhold, som din niece og hendes mand efterfølgende må få gjort noget ved!
Alt godt og Guds velsignelse...
Signe Voldby, præst
Svaret af:
Signe Dorthe Voldby, Præst
Netkirken
[ Stil et spørgsmål ]
|