[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]
Reformationens indflydelse.
Hej Netkirken.
Vi(Kristian og Troels) har projektuge med overemnet "forandring og konsekvens" hvor vi skriver om reformationen og dens indflydelse på den danske befolkning.
Derfor spørger vi jer om hvilken indflydelse, Hans Tausen havde på den danske befolkning, og om det stadig har en effekt den dag idag.
Vi vil helst have svar den 1. marts 2017.
Hilsen Kristian og Troels
Troels Outsen
Svar:
For at forstå reformationen, må I også dykke ned i tiden før. Reformationen var ikke en reel reformation, men en bevægelse, der brød med den romersk katolske kirke, og dermed grundlagde flere nye kirkebevægelser: den anglikanske kirke og de protestantiske kirker, hvoraf den reformerte kirke og den lutherske kirke blev de største.
Begivenheden kaldes dog reformationen, fordi det hele startede som en kamp om at ændre, at reformere, den katolske kirke. Egentlig skulle det aldrig have ført til en ny kirke.
Det drejede sig i hovedsagen om at korrigere og ændre kirkens lære, altså at udarbejde en reform. Det reformatoriske gennembrud var således på ingen måde en pludselig indskydelse eller idé, men derimod resultatet af en lang og hård udvikling i arbejdet med Bibelen og teologisk litteratur. Adskillige af reformationens 'nye' tanker havde været undervejs siden det 13. årh. med bidrag fra en række prominente teologer: Averroës, Jan Hus, John Wyclif og Wilhelm af Ockam.
Kampen for teologiske reformer var pludselig blevet en storpolitisk, europæisk magtkamp fordi de verdslige magthavere samtidig fik en anledning til at svække pavens og romerkirkens magt, og da man havde nået 'the point of no return', valgte man i flere regioner at indføre den lutherske lære og dermed grundlægge en ny kirke. Den lokal politisk opbakning var dog flere steder også oprigtigt følt og ment, men at reformationen fik den gennemslagskraft den gjorde, er også knyttet til den verdslige magts fordele ved at få tage et opgør med pavekirken.
Idéhistorisk skabte reformationen på mange måder grobund for oplysningstiden, hvor mange videnskabelige opdagelser blev gjort, og hvor individets personlige frihed for alvor kom i fokus, en frihed, der senere også lærte at anerkende selv ateistiske verdensbilleder. Udbredelsen af de nye kirkebevægelser var således gået hurtigt. Den anglikanske kirke havde hjemme i England og var således mere isoleret fra de protestantiske bevægelser. Den reformerte kirke var blevet grundlagt i Schweiz og havde udbredt sig derfra til både Østrig, Frankrig og Belgien, hvor den lutherske kirke i større grad udbredte sig nord på fra Sydtyskland, hvorfor Nordtyskland og Skandinavien hører til de mest koncentrerede lutherske befolkningsgrupper. Fælles for hele denne bevægelse er retten til at tro og tænke i overensstemmelse med ens samvittighed, uanset om det f.eks. sker i England, Schweiz eller i Danmark.
Reformationen havde enorm betydning for måden at forholde sig til kristendommen og kirken på. Men hvad ikke alle tænker over, er, at den også havde kæmpestor betydning for, hvordan samfundet i øvrigt udviklede sig i løbet af de efterfølgende 500 år. Helt frem til i dag.
For det første er Reformationen en af årsagerne til, at man i Danmark og de øvrige nordiske lande efterfølgende udviklede en særlig type velfærdssamfund – det såkaldte universalistiske eller nordiske velfærdssamfund – hvor vi har en række basale velfærdsrettigheder, som staten sørger for, at vi alle har ret til og får del i, finansieret over skattebilletten. Det står i modsætning til, hvad der gør sig gældende i en del lande længere sydpå i Europa, hvor muligheden for at få del i velfærden i højere grad afhænger af, hvad man hver især selv betaler eller tidligere har indbetalt. I den romersk katolske kirke var det oprindeligt den, der tog sig af de syge og de fattige, i det omfang de befandt sig i kirkens sfære.
Den romersk-katolske kirke mistede ikke bare enorm indflydelse i Europa, men også sit tolkningsmonopol på udlæggelsen af Bibelen. Det massive pres, som blev udløst af at store europæiske landsdele brød med katolicismen førte til forandringer og reelle reformer inden for den romersk-katolske kirke. Således taler man også om katolske reformer. Også i det vi i dag betragter som katolske lande, er kirkens magt minimeret og de verdslige magthavere har overtaget flere af de roller kirken havde eneret på førhen.
Den enkeltes ansvar ind for Gud førte til det der senere blev til borgerrettigheder og især i vores del af verden til et stærkt fokus på individuelle rettigheder. Alt kan ikke tilskrives Luther, men han var stærkt medvirkende til at udviklingen tog sin begyndelse, og at den fik fodfæste i vores land.
Svaret af:
Henrik Frimand-Meier,
Netkirken
Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.
