[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]
hjælp
Hvordan ser de tre største monoteistiske kristendom, jødedom, islam religioner på syndefaldet?
Hvilke forskelle/ligheder er der i de tre religioner?
Svar:
Kære spørger.
Jeg vil råde dig til at google på "jødedom, kristendom og islam".
På "kristendom.dk" er der en god artikel af Nana Hauge: "Jøder, kristne og muslimer deler samme bibelske fortællinger". Der er der udtalelser af jøden, overrabiner Bent Lexner og af muslimen, forfatter Aminah Tønnsen.
Prøv også "troens træ jyllandsposten", hvor der er en god og grundig gennemgang af flere fællestræk og forskelle mellem jødedom, kristendom og Islam - blandt andet om Syndefaldet.
Meget enkelt kan man sige, at selv om der er samme syndefaldsberetning for jødedom og kristendom, - så er der større forskel mellem jødedommens syn og kristendommens syn på Syndefaldet, - end mellem jødedommens syn og islams syn på syndefaldet, - selv om der er stor forskel på deres syndefaldsberetninger.
I både jødedom og islam er "Adams og Evas syndefald" så at sige deres eget, - men ikke hele menneskehedens. Der findes i de 2 ikke nogen lære om "arvesynd". Meget populært sagt kan det siges, at "mennesket er en synder, fordi det synder".
I kristendom kan det siges, at "mennesket synder, fordi det ER en synder". I kristendom er Syndefaldet ikke kun Adams og Evas, - men hele menneskehedens syndefald. Et fald, som intet menneske selv kan vride sig fri af, - men har brug for Jesus som Frelser.
Det har jeg forsøgt at forklare med følgende om forholdet mellem Gud og os:
"Gud er barmhjertig. Det betyder, at Han ønsker at tage os mennesker ind til sit hjerte. Hans hjerte banker så at sige for os, - for alle mennesker. Vi er alle skabt af Gud i Hans billede: (”Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem” (1. Mosebog kapitel 1 vers 27)). - og derfor ønsker Gud, at alle mennesker skal være og leve som Guds børn. Det sker blot ikke automatisk.
Adam og Eva valgte nemlig engang at gå væk fra fællesskabet med Gud, - og det valg har haft betydning for alle mennesker til alle tider og alle steder. Der kom synd - afstand ind mellem Gud og mennesker, - og ingen mennesker kunne eller kan selv komme over den afstand tilbage til Gud.
Men Gud har ikke glemt os, - og det gør Han aldrig. Hvorfor ikke?
Fordi Gud elsker og længes efter os mennesker.
Længe før du og jeg blev født, var vi i Guds tanker. Allerede på det tidspunkt elskede Gud os - og vidste alt om os. Også, at vi ikke ville kunne frelse os selv. Derfor kom Jesus Kristus til vores verden for at lide og dø for vores skyld.
For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. For Gud sendte ikke sin søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham.
(Johannes-evangeliet kap. 3 vers 16-17)
I dåben får vi at vide, at det også gælder for dig og mig! Det må vi tro - stole på - have tillid til - uanset om vi er små eller store, - unge eller gamle, - og det må vi blive ved med.
Gud ønsker, at vi skal lære Ham bedre at kende. Derfor har vi Guds ord, Bibelen, - og gennem Helligånden - en af Guds dåbsgaver til os - vil Gud hjælpe os til at tro på Jesus, - og lære os at leve som Hans børn.
Det må vi bede Ham om ...
Med ønsket om Guds velsignelse med alt godt ...
Ivan L. Jakobsen,
tidl. sognepræst
Svaret af:
Ivan L. Jakobsen, Tidligere sognepræst
Netkirken
Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.
