DAGENS ORD: ”Se, hvor stor kærlighed Faderen har vist os, at vi kaldes Guds børn, og vi er det! Derfor kender verden ikke os, fordi den ikke kender ham.” 1. Johannes 3:1

[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]

Gud indeni dig eller udenfor eller begge dele?

Hej. Jeg har et spørgsmål om bøn og menneskets relation til Gud.
Jeg er fuldt bevidst om at Gud som sådan ikke er til at lokalisere, Han har en tilbøjelighed til at være allesteder og ingensteder.

I min optik er det helt grundlæggende ved mennesket vores bevidsthed. Vi ved at vi er og en dag ikke er i modsætning til dyrene ( formentlig )

Bevidstheden er menneskets helt grundlæggende og naturgivende egenskab. Bevidstheden er nogenlunde ligeså svær at rubricere og lokalisere som Gud. Det tætteste det vil er muligt at komme bevidsthed er at sige at den er forudsætningen og det første.
Tanker, følelser, dufte, lyde , din egen krop, fryd og støj , alt dette opleves i bevidstheden og bevidstheden er forudsætningen.

Er det muligt at have en oplevelse udenfor bevidstheden ? Det kan vi af gode grunde ikke vide. Fuglen der synger i træet på den anden side af gaden oplever du I DIG hvor det så end er henne, du oplever det ikke over i træet på den anden side.

Bevidstheden er primær og uforanderlig. En tanke eller andet opstår i bevidstheden og forsvinder igen, men bevidstheden den forbliver og forsvinder ikke. Under søvn skulle bevidstheden være borte, men hvad er det som oplever drømmen andet end bevidstheden?

Når jeg beder til Gud, beder jeg da til noget udenfor mig selv, er Gud udenfor mig selv? Det kan jeg af ovennævnte ikke vide, for jeg kan alene opleve ting i bevidstheden.
Gudsnærhed, frelse , fortabelse etc er alt sammen oplevelser i bevidstheden.
Jeg har søgt det men ikke fundet det, mener Paulus skriver et sted at Ånden som er os skænket er tættete på os selv end vi selv er.

Du kan ikke komme 'nærmere' Gud i kirken eller andet sted.
Opdyrke sit gudsforhold, tage sit gudsforhold alvorligt, er det dybest set ikke at tage sig selv alvorligt? Er det overhovedet muligt at sige at mit selv er her og Gud er der eller er det ikke et og det samme ? Uden dermed at påstå et jeg er gud.

Med venlig hilsen Ole Rasmussen

Ole Rasmussen

Svar:

Hej Ole
Tak for dit spørgsmål. Du har godt nok tænkt dybt over tingene, og du kommer selv op med mulige svar på det meste.

Om Gud er inden i os, eller udenfor eller begge dele, så ser jeg det mere kompliceret end sådan. Og jeg har ikke løsningen og det enkelte svar. Jeg tror simpelhen ikke den menneskelige hjerne, har fantasi til at kunne løsningen eller kan rumme den. Vi kommer til kort hver gang vi prøver at forklare en sammenhæng.

Måske kan jeg prøve at ilustrre det med vores opfattelse af dimentioner.

1 dimension.
Hvis vi levede i en dimension, levede vi i et punkt uden at kunne navigerer eller røre os nogen steder

2 dimensioner.
Hvis vi levede i 2 dimensioner, ville vi kunne bevæge os i et plan. Vi kunne nu gå fremog tilbage på et plan, og bevæge os rundt på et billede, vi kunne ikke komme ud af billedet, eller ind i billedet, men måtte holdes os i det ene plan.

3 Dimensioner.
Nu nærmer vi os den virkelighed vi kender vi kan nu bevæge os i rummet. op og ned af bjerge, huse og enda flyve rundt i rummet. Alt hvad videnskaben måler på er hvad der er muligt inden for den fysiske verden i 3 dimensioner.

4 Dimensioner.
Den 4. dimension, hvad kunne det være? Tiden vi kan sige, at vi kalder tiden for den 4. dimension, men er det en rigtig dimension, skal vi kunne bevæge os frem og tilbage i tiden, og det kan vi ikke? Vores bevisthed kan? vi kan huske, og gendanne oplevelser fra fortiden, og vi kan planlægge fremtiden til en hvis grad. Den 4. dimension er begrænset for os. Men behøver den at være det? Gud er beskrevet som tidsløs. en dag er som tusind år og omvendt. Han har altid været der og vil altid være der. Vores bevidsthed er på en måde en forsmag på evigheden, hvor vi kommer til (som jeg forestiller mig det) at leve i endnu flere dimensioner, hvor vores bevidsthed slippes fri i tid og rum.

X antal dimensioner.
I mattematikken har man begreber som uendeligt mange dimensioner, og formler for hvordan ting opførte sig hvis der var uendeligt mange dimensioner. Vi kan som mennesker dårligt forestille os livet i 4 dimensioner. Så vi må ikke undre os over vi ikke kan forestille os den 5. 6. ....nummer uendelig dimension. Jeg tror vi bliver overraskede når vi bliver sluppet fri af vores begrænsede verden.

Er Gud inden i dig eller udenfor eller begge dele? Ingen af delene og alle mulighederne, det er bare for kompliceret for vores hjerne som den er begrænset inden for de få dimensioner vi lever under.

Vi er blevet friere under de 3 dimensioner og har brudt tyngdekræften så vi kan flyve. Måske kommer vi også til at bryde den 4. dimension, så vi kan rejse i tiden? men der er stadig langt til at komme gennem de store gåder i livet.

Jeg vælger, at der er ting jeg ikke forstår, men det hindre mig ikke i at bruge mobiltelefonen, flyve til udlandet, se TV osv.

Jeg ved ikke om det hjælper dig, men det er lidt af de tanker der dukker op hos mig når du beskriver bevidstheden i din mail.

Varme hilsner
Hans Fhær Larsen



Svaret af:
 
Hans Fhær Larsen

Hans Fhær Larsen, Netpræst, formand netkirken
Græsted Frikirke

 

[ Stil et spørgsmål ]


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk