[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]
Sorg
Jeg miste min bror som døde af kræft 39 år gammel hvor længe vil man savne og have sorg over ham ?? Lene
Lene
Svar:
Kære Lene
Sorgen hører nok aldrig op. Man siger erfaringsmæssigt, at sorgen har sine faser, og at de første 3 år de sværeste. Sorgen er proportionel med kærligheden - man kan sige, at den fylder lige så meget, som det menneske, der er gået bort, har "fyldt" og betydet. Sørger man, er det et naturligt udtryk for den kærlighed, man har båret til den, som man har mistet. Det efterlader et dybt tomrum.
Det har jo lige været Allehelgen, hvor man mindes dem, som er gået bort, og hvad de har betydet. Man kan sige, at man som pårørende er efterladt, ladt tilbage i savnet over den, som er borte - i dit tilfælde din bror, som døde alt for ung, og sikkert efter et rigtigt svært forløb. Men ingen er selvfølgelig fuldstændig forladt - Gud er der, midt i mørket, og sådan også med andre mennesker, som står én nær. Det gælder om at række ud og få hjælp i sorgen. For den er svær at bære på, helt alene.
Der er en langsom helingsproces i sorgen, men det tager tid - og man skal ikke undre sig, hvis man ind i mellem pludselig rammes hårdt af savnet, selvom man gradvist finder ud af at leve livet i dagligdagen.
"Gud ånder på øjet, når det græder", lyder det i salmen "Nu titte til hinanden" (nr. 750 i salmebogen). Det er næsten den bedste trøst, som kan gives - også selv dér, hvor der ikke synes at være nogen trøst.
Fred og alt godt,
Elizabeth
Svaret af:
Elizabeth Knox-Seith, Sognepræst i Stege og Nyord
Netkirken
Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.
