[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]
Omstøde dåb
Jeg er døbt.
Min ene datter konfirmeret.
Den mindste skal konfirmeret om kort tid.
Jeg har dog tænkt meget på mit forhold til Gud, og jeg er kommet frem til, at jeg ikke tror på Gud. Jeg vil ikke stå i vejen for at mine unger bliver konfirmeret. Det må jo være deres personlige valg.
Ved de nuværende konfirmationsforberedelser har kirkens præster forlangt, at man skal være 13 gange til gudstjeneste for at kunne blive konfirmeret.
Der er dog lavet tre “Fyraftens-gudstjenester”, og hvis den kommende konfirmand medbringer en forældre, så tæller det, som om den kommende konfirmand har været der to gange.
Jeg syntes, denne ordning er noget gøgl, og jeg bliver rigtig gal over, at man forlanger et bestemt antal tilstedeværelser for at kunne blive konfirmeret.
Jeg har levet hele mit liv med en tro på, at konfirmationen var tidspunktet, hvor barnet/ det unge menneske skulle sige “ja” til Gud, noget de jo ikke kunne, da de blev døbt. Jeg har nu forstået, at konfirmationen er KOMPLET ligegyldig, da man jo ved dåben under alle omstændigheder er blevet livslangt medlem af Gud’s klub.
Altså: spild af tid og penge!
Derfor en spørgsmål, som jeg ikke har kunnet finde svar på:
Hvis jeg er SÅ træt af at være i Gud’s klub, hvordan kan jeg så komme ud af den? Kan jeg afsværge den dåb, som jeg i sin tid blev givet? Hvordan?
Det handler ikke om at jeg vil konvertere til noget andet. Jeg vil blot ikke være medlem af fællesskabet. Og her mener jeg ikke Folkekirken, men Gud’s klub.
Jeg er naturligvis klar over, at jeg kan melde mig ud af Folkekirken, men det er jo ikke dét, det handler om.
Har I et svar?
Det håber jeg.
Svar:
Hey Jan,
Tak for dit dybe oprigtige spørgsmål, og tak fordi du lader dine børn vælge selv.
Det kan jo faktisk være, at de midt i undervisningen ser nogle glimt af Guds godhed og trofasthed og styrke og fred, som de kan tage med i livet...
Tre af de ting, som jeg som præst synes er ufattelig vigtige for unge i dag, når JEG underviser konfirmander, det er at fortælle dem, at der er en Gud, der elsker dem ubetinget - præcis som de er.
Den accept af dem som Guds elskede børn, hvor de ikke skal være smukke og tynde og have høje karakterer - det er en fantastisk gave til unge i dag.
Og for det andet, Jan - der hvor man tænker rigtig meget på tro og ikke-tro - da er den anden vigtige ting at formidle til unge - og til mennesker! - at Gud ikke eksisterer på grund af vores store eller ikke-så-store tro - det begynder med, at Han er der, at Han kommer til os, at Han lytter og velsigner - og at Han tror på os.
Og for det tredje - midt i alt det, der kan være svært, når man har rodet sig ind i svære ting - da er Gud altid parat til at tilgive og til at give styrke til at komme videre på ny.
Det er konkret og livgivende hverdagstro - at Gud møder os med kærlighed, at Gud tror på os - og at Hans tilgivelse giver ny begyndelse...
Hvad angår medlemskab af "Guds klub" - så er dåben givet dig som gave - og den kan ikke "afsværges" - men vi har fået dåben og Guds løfter som gave...
Den gode gamle Luther sagde, at hvis ikke, vi modtager dåbens løfter hver morgen og går med tillid og håb til Gud i vores liv, så har dåben ingen værdi.
Måske kan du trøste dig med det?
Hvis du ikke vil have med Gud eller dåb eller løfter eller tilgivelse at gøre - så behøver du ikke tænke mere på det - Gud vil aldrig "tvinge" sig ind i dit liv.
Til sidst lidt om det med kirkegang...
Altså, en af de få rettesnore, vi har som præster angående konfirmandundervisning, det er, at "konfirmanderne skal være fortrolige med folkekirkens gudstjeneste".
Og ved du hvad, den nemmeste måde at blive det, er: at gå i kirke. Det er selvfølgelig derfor, at vi præster sætter et antal gange, man skal være i kirken - om det så er 5 eller 8 eller 13 gange - det er helt op til underviseren, altså præsten...
Men personligt, så er jeg enig med dig i, at det virker pudsigt at give "rabat", hvis man tager forældre med... Det er faktisk, som du siger "noget gøgl" - men dog også en sjov måde at invitere forældre og familie med!!
Hmmm... Jan, jeg håber, du kan bruge lidt af dette svar - og midt i al din ærgrelse, kan man vel sige, over dåb og tro, så vil jeg alligevel ønske fred og håb og al Guds velsignelse i dit liv...
Venligst,
Signe Voldby, præst
Svaret af:
Signe Dorthe Voldby, Præst
Netkirken
Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.
