DAGENS ORD: ”Se, hvor stor kærlighed Faderen har vist os, at vi kaldes Guds børn, og vi er det! Derfor kender verden ikke os, fordi den ikke kender ham.” 1. Johannes 3:1

[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]

Gudmor

Hej,
Min søn er lige blevet døbt og derpå faldt snakken omkring en gudmors pligter, hvis forældrene skulle gå bort. Jeg mener nemlig at have læst at en gudmors pligt er at føre den kristne tro videre, til dåbsbarnet. Er dette korrekt og i så fald hvornår blev det ændret fra at gudmor fik barnet?

Svar:

Kære Winnie,
Til lykke med dåben af din lille søn!
Jeg kan skynde mig at sige, at du har ret i en gudmors - og faktisk også de øvrige fadderes! - "job-beskrivelse".
De har to opgaver: de skal være vidner til dåben, og de skal være med til at opdrage barnet i den kristne tro. Altså intet juridisk bindende.
Så... det er præcis , som du tænker det...
Hvornår og om det historisk har været en pligt at overtage barnet ved forældres eventuelle, det ved jeg simpelthen ikke.
Jeg ved dog, at i gamle dage, da jeg blev døbt, valgte man næsten altid den nærmeste familie som faddere, også ofte bedsteforældrene - og på den måde var det vældig naturligt, at det netop blev fadderne (altså familien), der tog sig af et enligt barn.
Hvis man i dag gerne vil have indflydelse på, hvor ens barn skal være, hvis forældrene dør, kan man oprette et børnetestamente, både privat, men også i samarbejde med en jurist.
Dog vil man altid i Danmark undersøge, hvad der er barnets tarv - så det er ikke automatisk, at man følger et børnetestamente, men naturligvis vil man tage det alvorligt...
Til sidst vil jeg sige, at det at være fadder kan rumme nogle super dejlige opgaver - fx at bede for det lille barn - også når han vokser op - og måske få fat i en sjov andagtsbog, der handler om børn og Gud - jeg har selv skrevet en, der kan anbefales (he!) - den hedder Candy Floss!
Så... alt godt til jer - og Guds velsignelse...
Signe Voldby, præst



Svaret af:
 
Signe Dorthe Voldby

Signe Dorthe Voldby, Præst
Netkirken

 

[ Stil et spørgsmål ]


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk