|
DAGENS ORD: |
”Se, hvor stor kærlighed Faderen har vist os, at vi kaldes Guds børn, og vi er det! Derfor kender verden ikke os, fordi den ikke kender ham.”
1. Johannes 3:1
|
|
|
[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]
Dåbsattest
Hej.
Jeg er i gang med at hjælpe min gamle værtsfamilie i USA, da faren tidligere er Dansk statsborger, og nu gerne vil generhverve det.
Dog står der at man skal have forældrenes vielsesattest og deres fødsels- & dåbsattest, det er dog sådan at begge hans forældre er døde, og han kan kun sin mors CPR nummer.
Hvordan ville man kunne skaffe disse attester uden man egentlig har særlig mange informationerne om personerne?
Og derudover er dette så noget jeg ville kunne få for hans vegne - eventuel med en fuldmagt fra hans side?
Jeg ser frem til jeres svar.
Stefanie Nielsen
Svar:
Hey Stefanie,
Dejligt du vil hjælpe din gamle værtsfamilie.
Det er sådan, at din værtsfar sagtens kan henvende sig til et dansk kirkekontor, fx hans tidligere dåbssogn eller det sogn, han boede i, da han flyttede til USA.
Man har ret til at få en kirkebogsudskrift på sine afdøde forældre, dog skal man ved en henvendelse tlf eller pr mail kunne dokumentere slægtsskabet.
Muligvis vil kirkekontoret i Danmark acceptere en underskrevet fuldmagt, så du kan ordne det for ham, men man er temmelig påpasselig i denne tid med adgang til personlige oplysninger.
Så måske skal han selv i første omgang henvende sig fx telefonisk til fx sit fraflytningssogn, og med sin mors CPRnr og sine egne personlige oplysninger kan det sagtens lykkes. Ellers kan kirkekontoret i hvert fald hjælpe ham videre...
Held og lykke med det til både dig og ham...
Venligst,
Signe Voldby, præst
Svaret af:
Signe Dorthe Voldby, Præst
Netkirken
[ Stil et spørgsmål ]
|
|
|
|
Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra
den autoriserede oversættelse af 1992.
|
|
|