[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]
Hvordan bliver jeg kristen?
Hej.
Jeg er en ung mand, som er vokset op i et ateistisk hjem, og jeg er derfor hverken døbt eller konfirmeret. Men efter jeg er begyndt i Gymnasiet og har lært noget om religion, så er jeg virkelig blevet facineret af kristendommen. Jeg er derfor begyndt at læse bibelen, og jeg har virkelig fået lyst til, at begynde og dyrke kristendommen, for jeg føler at jeg i det, har fundet det hul jeg altid har haft i mit liv.
Men nu er mit spørgsmål: Hvordan kommer jeg igang? Kan jeg stadig blive døbt og konfirmeret, og er der en måde, hvorpå jeg kan lære alt det om kristendommen, som jeg gerne vil?
Jeg undskylder mit meget store spørgsmål, men jeg har virkelig brug for hjælp.
Med varme hilsner
Den fortvivlede.
Svar:
Kære fortvivlede.
Fortvivl ikke. Du har netop fundet døren til svaret på et af de store spørgsmål i livet, og lukket op for det mest spændende kapitel i dit liv, og intet er for sent.
Du kan sagtens blive både døbt og konfirmeret, og der er også masser af muligheder for at studere kristendommen både på bibelskoler og andre kurser, eller bare der hjemme, hvor Der findes masser af literatur. Der findes et meget levende kirkeliv i Danmark, både i folkekirker og frikirker.
Spørgsmålet er så. Hvor skal jeg ende og begynde? Johannes Evangeliet er et godt sted at begynde. Her kommer du igennem Jesu liv på en meget central måde, hvor der samtidig er masser af henvisningere til det gamle testamente. Herfra kan du så brede dig ud til resten af evangelierne, brevene og det gammel testamente. Du får så forståelsen af hvad Guds hensigt er med hele skaberværket. Hans kærlighed til os og hans hjerte for at rede stumperne efter Satans hærgen.
Ved siden af, vil det være godt at finde et levende fællesskab, en folkekirke eller frikirke i nærheden af hvor du bor. Du vil opdage at kristne er helt almindelige mennesker, med glæder og sorger og det hele. Du vil opdage at der skal kærlighed og tilgivelse til for at leve sammen. Du vil også mærke hvordan Helligånden sætter sit præg på mennesker når de siger ja til Jesus. Det hul inden i dig som du beskriver, er meget godt beskrevet, for det er et hul, der er i alle mennesker. Som om der mangler en brik i puslespillet. Når brikken falder på plads, fyldes man med fred og der kommer en klarhed og forståelse over livet og dets sammenhænge.
Der er lidt forskel på hvordan Folkekirken og de fleste frikirker håndterer dåben, men det væsentligste er hvad der sker inden i dig, og hvad du har det bedst med. Jeg vil råde dig til at vente med at blive døbt til du har snakket med præsten i den Kirke du falder til i.
Jeg håber det har givet dig lidt inspiration til at komme i gang, ellers må du jo vende tilbage.
Hilsen Hans
Svaret af:
Hans Fhær Larsen, Netpræst, formand netkirken
Græsted Frikirke
[ Stil et spørgsmål ]
|