DAGENS ORD: ”Se, hvor stor kærlighed Faderen har vist os, at vi kaldes Guds børn, og vi er det! Derfor kender verden ikke os, fordi den ikke kender ham.” 1. Johannes 3:1

[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]

Skift af gudmor

Hej.

Kan man skifte gudmor?
Min veninde har snart 3 børn,
jeg er gudmor til barn nr. 2 og skal også være det til nr. 3.
Og forældrene ville ønske de kunne ændre valget til første barn.

Svar:

Hey gudmor,
Hvor er det dejligt, at din veninde er så glad for dig - og skønt at du skal være gudmor igen!
Det kan dog IKKE laves om med det første barn.
Det, der skrives i kirkebogen, er det, der faktuelt skete præcis dén særlige dag!
Man kan altså ikke omskrive historien!
Heldigvis kan du jo i hverdag og praksis sagtens være en god person i din venindes ældste barns liv - og det, som en fadder og en gudmor har som opgave, er jo bl.a. at være med til at opdrage barnet i den kristne tro - og det kan du jo sagtens gøre for dem alle tre, fx ved at bede for dem hver dag, om at Guds glæde og fred må være med dem - og du kan måske lære dem at bede Fadervor.
Så er du jo med til at bære dem alle 3 ind i Guds kærlighed!
God dåb, når den tid kommer...
Al Guds velsignelse...
Signe Voldby, præst



Svaret af:
 
Signe Dorthe Voldby

Signe Dorthe Voldby, Præst
Netkirken

 

[ Stil et spørgsmål ]


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk