DAGENS ORD: ”Se, hvor stor kærlighed Faderen har vist os, at vi kaldes Guds børn, og vi er det! Derfor kender verden ikke os, fordi den ikke kender ham.” 1. Johannes 3:1

[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]

til panelet

jeg bor nu i Hørsholm men før var det rungsted og alle børnebørn er konfirmeret i Rungsted Kirke, min samlever gennem 12 år og min afdøde mand er begge bisat i Rungsted Kirke. hvis jeg gerne vil tiløre rungsted kirke, hvad koster det så at løse sognebånd?

Svar:

Kære spørger,
Tak for din mail om dit gode tilhørsforhold til Rungsted Kirke.
Det er ganske gratis og ganske uproblematisk at søge sognebåndsløsning.
Der er to tricky ting - den ene er, at man ikke søger sognebånd til kirken, men til en af præsterne. Det vil sige, at præsten faktisk har "ret" til at afvise en ansøgning om sognebåndsløsning.
Men i dit tilfælde med den meget udprægede tilknytning til Rungsted Kirke, kan jeg slet ikke forestille mig andet, end at præsten siger "Velkommen!.
Den anden tricky ting er, at når præsten flytter fra sognet, så ophører din sognebåndsløsning - men så kan du straks søge sognebåndsløsning hos en af de andre præster (eller den nye præst).
Så - hvad gør du nu?
Det, du skal gøre , er at skrive til den præst, du vil løse sognebånd til - og fortælle præcis den tilknytning, som du netop har beskrevet i spørgsmålet til Netkirken.
Du kan evt aftale at mødes med præsten i vedkommendes træffetid og medbringe dit brev med fulde navn/adresse, CPRnr osv.
(Du vil også blive bedt om at meddele, om du også vil flytte din valgret. Det kan være vigtigt i forbindelse med menighedsrådsvalg.)
Når du har talt med præsten - eller når præsten har kontaktet dig, hvis du vælger at anmode om sognebåndsløsning pr. mail - så vil præsten indskrive dig i sognebåndsløserprotokollen (på nettet) i sit sogn - og der vil automatisk blive sendt en meddelelse til dit nuværende sogn om, at du har løst sognebånd fra sognet.
så... dejligt at du har Rungsted som "dit" sogn - held og lykke med sognebåndsløsningen - og Guds fred til dig og dine.
Signe Voldby, præst



Svaret af:
 
Signe Dorthe Voldby

Signe Dorthe Voldby, Præst
Netkirken

 

[ Stil et spørgsmål ]


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk