|
DAGENS ORD: |
”Se, hvor stor kærlighed Faderen har vist os, at vi kaldes Guds børn, og vi er det! Derfor kender verden ikke os, fordi den ikke kender ham.”
1. Johannes 3:1
|
|
|
[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]
Dåb i Danmark af barn født i udlandet
Hej
Er det muligt at få sit barn døbt i den Danske Folkekirke, når barnet er
- fortsat bosat i udlandet,
- født i udlandet af dansk mor og
- dermed har dobbelt statsborgerskab
- og er blevet døbt i den kristne kirke i udlandet (Norge)?
Svar:
Kære Henriette,
Tak for dit spørgsmål om dåb.
I Folkekirken er der stor åbenhed over alle former for kristen dåb - bare kun én gang!
Kristne kirker kan være lidt uenige om barnedåb og voksendåb og gen-dåb, som man kalder det, men Folkekirkens teologiske holdning er, at når du bliver døbt - enten som barn eller konfirmand eller voksen - så er det Gud, der handler - og dét behøver man ikke gøre om!!
Samtidig er dåben i Folkekirken også en optagelse i Folkekirken - man kan fx ikke melde sig ind i Folkekirken uden at være døbt!!
Så hvis et barn er døbt i en kristen kirke i udlandet, som fx Norge - så er det en stor glæde, at man sagtens kan meldes ind i Folkekirken på baggrund af den norske kristne dåb!
Dåben vil ikke blive foretaget igen, men man kunne foreslå præsten i det danske sogn, som en norsk familie evt flytter til, at man deltager i en gudstjeneste som en velsignelses-fest i kirken for at fejre, at det lille barn eller den unge teenager nu bliver optaget i den danske Folkekirke...
Jeg håber, at du kan bruge dette svar - alt godt og al Guds velsignelse...
Signe Voldby, præst
Svaret af:
Signe Dorthe Voldby, Præst
Netkirken
[ Stil et spørgsmål ]
|
|
|
|
Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra
den autoriserede oversættelse af 1992.
|
|
|