[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]
Udlandsdansker bisættes i DK
Jeg er bosat i Danmark og er dansk statsborger. Min mor er bosat i andet EU land , er dansk statsborger, døbt og konfirmeret i Danmark. Dog har hun ikke haft mulighed for at forny sit pas i udlandet). Hendes mor (min mormor)er bisat i min nuværende by anonym, kremeret og er ligeledes dansk statsborger.
Min mor har ytret ønske overfor mig (og på lokal sprog skriftlig)at hendes urne skal bisættes ved siden sin mor i Denmark.
Dette ønsker vil jeg gerne efterleve.
Er dette muligt?
Hvad kan jeg selv gøre/ hvor kan jeg henvende mig ?
På forhånd tak
Svar:
Kære spørger,
Tak for mail med forespørgsel om noget med bisættelser og placering af urne.
Det første, jeg lige vil skrive, er, at både gravsteder og urnegravsteder og det, vi kalder "fællesgraven" - det er faktisk et lille stykke jord, man køber, og hvor man selv kan passe det eller betale for at få det passet. Og det betyder, at du selvfølgelig og i samarbejde med graveren i dit sogn, kan vælge og derefter betale. I de to første tilfælde - altså med kistegrav eller urnegrav, da kan man egentlig selv bestemme, hvor ens afdøde skal ligge, og dermed vil du også vide, hvor gravstedet er. Hvad angår det, der i gamle dage blev kaldt "de ukendtes gravsted" - kalder vi nu "fællesgraven" , eftersom ingen er "ukendt" for Gud og mennesker - kun selve placeringen af urnen bliver ukendt...
Hvis derfor din mormors urne er sat ned på fællesgraven, da har I ikke samme bestemmelsesret på
at kende det præcise sted, hvor din mors urne er sat ned, men det vil være inden for samme område.
Økonomisk er der den lille ting, at hvis man ikke er medlem af folkekirken, så koster det lidt mere at have et gravsted, både med kistebegravelse, urnebegravelse samt fællesgraven.
Jeg vil foreslå, at du aftaler at mødes med graveren ved din lokale kirke, hvor jeg kan forstå, at din mor er begravet, og høre lidt om priser og muligheder, så din mor kan få ro i sjælen, når det hele er på plads.
Alt godt og Guds velsignelse...
Signe Voldby, præst
Svaret af:
Signe Dorthe Voldby, Præst
Netkirken
[ Stil et spørgsmål ]
|