[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]
fristelse
hej netkrike jeg har om fristelse i skolen og vil meget gerne have svaret på nogle spørgsmål
så mit spørgsmål er: hvad er syndefaldet i islam og hvad går det ud på og hvad sker der hvis man bliver fristet i de forskellige store religioner
hilsen viktor
viktor cadovius-kay
Svar:
Jeg kan sige lidt om forskellen på islam og kristendom. Koranen har ikke en syndefaldsberetning som den bibelske. Ganske vist fremgår det, at Adam blev ført på afveje af Satan og spiste af den forbudte frugt med det resultat, at Gud forviste mennesket med ordene: ”I skal være fjender indbyrdes; på jorden skal I have bolig og nyde livet for en tid” (2:36). Men derpå hedder det: ”Da modtog Adam ord fra sin Herre; Han tilgav ham. Han er Den Tilgivende og Den Barmhjertige” (2:37). Når Gud tilgav Adam hans fejltagelse, er det i grunden også forkert at kalde Adam for en synder. Adam er islams første profet og betragtes som sådan af mange muslimer som syndfri.
I kristendommen er synden er en del af menneskets natur, det vi kalder for arvesynd. I Mark 7,21-23 siger Jesus: ”For indefra, fra menneskenes hjerte, kommer de onde tanker, utugt, tyveri, mord, ægteskabsbrud, griskhed, ondskab, svig, umådehold, misundelse, bespottelse, hovmod, tåbelighed. Alt dette onde kommer indefra og gør et menneske urent.” Det syndige er ikke bare menneskets handlinger eller intentioner, synden findes i menneskets indre, i hjertet. Synd er en indre brist, hvorfor det heller ikke nytter at anstrenge sig eller kæmpe for at blive bedre eller befriet fra synden. Det gør blot situationen værre. Man kan derfor tale om, at der er brug for en ”hjertetransplantation”. Gud må skabe et rent hjerte i én (Sl 51,12), for kun derved kan gerningerne blive gode. Det betyder i grunden, at de gerninger, som er værdifulde i Guds øjne, ikke er menneskets egne, men troens frugter, som Gud alene har æren for, og som intet menneske kan udføre gennem anstrengelser eller særlig ”fromhed”.
Vedr. fristelsen er der et centralt skiftsted i 1. Kor 10, 13, hvor Paulus skriver, at Gud ikke vil tillade ”at I fristes over evne, men vil sammen med fristelsen også skabe udvej, så I ikke bukker under.” I Guds hånd kan fristelsen – ligesom anfægtelser, modgang, lidelser – være med til at styrke den troende. Da Luther blev spurgt, hvordan han dog kunne prædike så kraftigt, at det gik folk sådan til hjerte, svarede han: ”Det har mine fristelser lært mig”.
Jeg håber det kan være til lidt hjælp og svar på et vanskeligt spørgsmål.
Svaret af:
Steen Skovsgaard, biskop emeritus
[ Stil et spørgsmål ]
|