|
DAGENS ORD: |
”Se, hvor stor kærlighed Faderen har vist os, at vi kaldes Guds børn, og vi er det! Derfor kender verden ikke os, fordi den ikke kender ham.”
1. Johannes 3:1
|
|
|
[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]
Navneattest
Hej!
Jeg fødte min søn i Uganda hvor jeg var udstationeret med min mand. Da vi kom til Danmark fik vores søn cpr. nr mm på folkeregistret og det eneste vi viste var hans fødselsattest og vores pas som han var indskrevet i.
Nu skal vi have et pas til ham og på politistationen kræver de en navneattest som vi ikke har. Vi har kun den Ugandiske fødselsattest. Spørgsmålet er om vi kan få en navneattest til vores søn? Og hvor vi kan få den?
På forhånd mange tak og med venlig hilsen fra
Dorte Marie Jørgensen
Dorte Marie
Svar:
Kære Dorte,
I kan gå ind på jeres sogns kirkekontor og bede om at få indskrevet jeres søn i kirkebogen det sted, hvor I bor.
Jeg er ret sikker på, at det er den rigtige måde at gøre det, for det kan man gøre med adopterede børn, som jo heller ikke fødes i Danmark.
Herefter kan I få udskrevet en navneattest.
Held og lykke og Guds fred.
Signe, netpræst
Svaret af:
Signe Dorthe Voldby, Præst
Netkirken
[ Stil et spørgsmål ]
|
|
|
|
Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra
den autoriserede oversættelse af 1992.
|
|
|