[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]
kan vi stole på døden?
kære netpræst
da jeg er ved at skrive en bog med titlen "hjælp" jeg lever har jeg i den forbindelse nogle spørgsmål. et af mine kapitler, hedder kan vi stole på døden?.
jeg er selv kristen, men har meldt mig ud af folkekirken, efter min tid i det lokale menighedsråd, da det var min opfattelse af det hele var "big bisnes" og jeg havde svært ved at se den menneskelige asspekt.
jeg selv er spirituel, og er meget afklaret med døden og det der efter, men må indrømme at det ikke kan stå alene, set iforhold til folkekirken. derfor vil jeg gerne vide hvordan man som præst og repræsentant for folkekirken stiller sig over for døden og det der efter.
Måske er det et stort emne men hver sød at prøve og forklarer.
jeg håber på Jeres hjælp og vil gerne have lov til at sende et eksemplar af bogen når den er trygt på forlaget.
kh
kenn
kenn larsen
Svar:
Svar til Kenn Larsen.
Som præst i Folkekirken vil jeg med stor glæde fortælle dig om kirkens syn på det evige liv - og dermed også livet efter døden.
I den sidste del af den kristne kirkes trosbekendelse står der: Vi tror på Helligånden, den hellige almindelige kirke, de helliges samfund, syndernes forladelse, kødets opstandelse og det evige liv.
Og det er præcis hvad kirkens tro er - at vi skal ses igen - og kunne kende hinanden , ikke bare som åndelige væsener, men som rigtige levende mennesker!
Allerede her dukker der jo mange spørgsmål om som fx. : hvilken alder vil vi så have i dette nye legeme - for at vores jordiske krop forsvinder, er der jo ikke nogen tvivl om. Og ofte tror jeg, at vi spørger fra vores begrænsede tid om ting, der i virkeligheden hører til i evigheden. Flere steder står der i Bibelen, at Gud kendte os før vi blev undfanget i moders liv - så for ham har vi altid været. Mærkeligt, ikke?
Så efter døden af Guds nåde ved troen på Jesus, da er vi nok bare dem, det var meningen, vi skulle være - engang i evigheden! - mennesker , skabt i Guds billede, men uden død og smerte og synd.
Da mine børn var små syntes de, at det var mærkeligt at se billeder fra før de blev fødte - hele familien var der - bare ikke dem selv! Og de spurgte, Hvor var vi dengang? - og vi fandt på at sige til dem, "I var i Guds tanker, og i Guds hjerte".
På en eller anden måde tror jeg også, at det svar gælder på den anden side af døden. At dér er vore kære og engang vi selv i Guds tanker og i Guds hjerte - og det sted er jeg MEGET tryg ved at være.
Vi VED jo ikke ret meget om livet efter dødem, der er ikke meget erfaring - men der er i Bibelen masser af løfter - at Gud vil tørre hver tåre af vores øjne, at der vil være en ny himmel og en ny jord, hvor Guds kærlighed fylder det hele. Og endelig det største løfte - og det som jeg helst vil holde mig til, når jeg skal dø - det er de ord, som Jesus sagde til en af røverne, der blev korsfæstet sammen med ham. Røveren sagde, Husk mig når du kommer i dit rige... Og Jesus sagde, Idag skal du være med mig i Paradiset.
Så i følge Bibelens rige løfter, er der ingen tvivl om det evige liv og opstandelsen - og det evige liv,der starter, når Jesus Kristus lever i vores liv og hjerter.
Håber du kan bruge dette svar - ellers skriv tilbage.
Venligst,
Signe Voldby, præst
Svaret af:
Signe Dorthe Voldby, Præst
Netkirken
[ Stil et spørgsmål ]
|