DAGENS ORD: ”Se, hvor stor kærlighed Faderen har vist os, at vi kaldes Guds børn, og vi er det! Derfor kender verden ikke os, fordi den ikke kender ham.” 1. Johannes 3:1

[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]

De syv dødssynder

Hej netpræst!

På min skole har vi projekt, og min gruppe og jeg har valgt at have om de syv dødssynder.

Vi har nogle spørgsmål, vi håber, du vil tage dig tid til at svare på:

Hvad mener den danske folkekirke om de syv dødssynder?

Hvilken indflydelse har de syv dødssynder i samfundet i dag i forhold til fortiden? 50 år siden - 100 år siden - 2000 år siden

Hvorfor tror den danske folkekirke, at mange forbinder de syv dødssynder med den mørke katolske middelalder?

Har protestanterne et andet syn på de syv dødssynder end f.eks. katolikkerne, muslimerne eller jøderne?

Hvor stammer de syv dødssynder fra?

Hvis mennesket ikke skal rette sig efter de syv dødssynder, hvad skal de så rette sig efter i følge den kristne tro?

Mvh.
Anna Opsal

Anna Opsal

Svar:

Hej Anna Opsal,
Det var da et ret interessant emne, I har valgt jer - 7 dødssynder... hmmm...
Jeg tror, du har ret i, at disse synder hører middelalderen til - bortset fra, at kirkens holdning og forkyndelse idag om et nyt liv i Kristus selvfølgelig - optimalt! - ikke burde indeholde de 7 dødssynder!
Men - det, der er kernen i den kristne tro, er en forkyndelse til syndere om tilgivelse! At være kristen er altså ikke at være fri fra synd, menm at være tilgivet for synd - og at blive det igen - tilgivet, altså.
Jeg tror, at det er meget vigtigt, at man som kristen lever, som Jesus gerne vil vise os det - ved at række kærlighed og håb og glæde videre til andre med hele vores liv og hverdag - men først og sidst er det vigtigste ikke, hvad vi gør for Jesus, men hvad han gør for os.
Når du spørger , om vi i Fiolkekirken har en anden holdning end katolikker, muslimer og jøder, vil jeg sige, at katolikker og protestanter idag har næsten den samme holdning i hvert fald til det med tilgivelse i Jesus!
Den kristne tro, som både protestanter og katolikker og flere andre kristne frikirker hører til, er en forkyndelsestro - det vil sige, at der forkyndes om det håb og de løfter, Jesus har givet os - det med tilgivelse osv. Det er meget vigtigt, at friheden i kristendommen er nært forbundet med tilgivelse og håb og løfter på grund af Jesus. En ny begyndelse...Men selvfølgelig ikke forstået på den måde, at så kan man bare gøre alt muligt forkert og så lige blive tilgivet!. Tværtimod kalder Jesus os ved tilgivelsen til at gå sammen med Ham, så Han viser os en ny vej, hvor vi "slipper synden"!!
Muslimer og jøder står derimod for en lovreligion, hvor det kommer meget an på, om mennesker overholder budene, og ikke handler forkert og beder på en bestemt måde osv - der er i lov-religioner ofte faste svar på alt - det her MÅ du, det her MÅ du IKKE, det her SKAl du osv...
Som du næsten kan mærke , er der meget i lov-religioner, der er afhængig af mennesket.
Du spørger osse, hvor de 7 dødssynder stammer fra - og da vil jeg sige, at man fra ældgammel tid har forbundet dem både med de 10 bud, men osse at de i deres form og antal (7 er jo et "helligt" tal!) samler ting, der er skidt for mennesker i det hele taget. Alle kulturer, hvad enten de er troende på det ene eller andet eller ej, har selvfølgelig en gængs holdning til, hvad der er godt og skidt.
Disse 7 dødssynder, som traditionen har samlet sig om, er derfor rimelig globale - rent kulturelt.
Jesus siger, at synd for Gud først og sidst handler om at misse målet med sit liv - nemlig det mål at leve som Guds kære barn med korsets og troens tilgivelse. Jesus siger også, at hvis du bliver gal på din bror, er det lige så slemt som at slå ham ihjel - så "synder" for Jesus er faktisk lige slemme. Når vi taler om store og små og dødssynder, så er det tænkt rigtig menneskeligt! Kristendom siger, at det kan godt være, at du ikke er morder, men hvis du bliver gal - har du brug for Jesu tilgivelse...
Nu kan du måske forstå, hvorfor det er så vigtigt, at kristne ikke er syndfri, men tilgivede syndere - og at det vigtigste dermed ikke er, hvad vi gør for Kristus, men hvad Han gør for os.
Håber, dette kan bruges
Glædelig og velsignet jul,
Signe, præst



Svaret af:
 
Signe Dorthe Voldby

Signe Dorthe Voldby, Præst
Netkirken

 

[ Stil et spørgsmål ]


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk