DAGENS ORD: ”Det skal I altså vide, brødre, at det er ved ham, der forkyndes jer syndsforladelse; og i alt det, hvori I ikke kunne gøres retfærdige ved Moseloven, v39 bliver enhver, der tror, gjort retfærdig ved ham.” Apostlenes Gerninger 13:38

[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]

Bryllup

Min græske kæreste som pt er bosiddende på Cypern flytter til Danmark til
sommer og vi har snakket om bryllup.

Vi er dog meget i tvivl om det rent kirkelige element da ingen af os vil
konvertere. Jeg er medlem af folkekirken og han er græsk-ortoks. Hvis
muligt vil vi gerne vies i en Dansk folkekirke, men med vielses ritualet
foretaget med hensyn til begges religion, måske to gange?

Ydermere vil vi gerne at, vielsen blev to-sproget, både dansk og græsk.

Min kæreste så gerne at, at hans præst fra Cypern (som også er en af hans
venner) blev en aktiv del af vielsen, denne græske præst har sagt ja til
det, men var dog selv i tvivl om hvorvidt det tillades i Danmark.

Hvad siger i? kan vores ønsker om en dansk-græsk vielse finde sted i
folkekirken?

Charlotte

Svar:

Kære Charlotte,
Jeg er præst i Folkekirken og har derfor fået den ære at besvare dit brev!!
Jeg tror sagtens, I kan finde ud af at have en vielse i en dansk kirke med medvirken af både en dansk præst og din kærestes græsk-ortodokse præst.
Begge kirker er kristne kirker - det er den vigtigste forudsætning!!
En anden forudsætning er en regel om, at man kan blive gift i en folkekirke, hvis mindst en af de to er medlem af folkekirken - og det er du jo!
Hvad dog angår selve vielsen, hvor præsten spørger de to, som siger ja (forhåbentlig!!) - og bagefter erklærer dem for mand og ione - det som er den borgerlige vielsesmyndighed i Danmark, da er ALT meget nemmere, hvis det er den danske præst, der gør det - det er en dansk præst nemlig over for offentligheden bemyndiget til!
Ellers kan man sagtens have begge præster med, der måske begge taler eller læser noget fra Bibelen - og velsignelsen samt fadervor kunne også være på begge sprog.
Jeg har selv haft et bryllup, hvor en amerikansk præst og jeg var sammen om det - meget muntert og dejligt, når det er to fra hvert sit land.
Men altså: kan I enes om at den danske præst foretager selve vielsen (tilspørgslen og erklæringen af ægteskab), så burde alt det andet kunne gøres sammen. Selv tilspørgslen kunne man nok også gøre på den måde, at du blev spurgt på dansk fx. og din kæreste blev spurgt på græsk (er det det, der er hans sprog?).
Så til lykke med at I skal giftes - og al Guds velsignelse fremover til jer begge.
Venligst,
Signe Dorthe Voldby, præst



Svaret af:
 
Signe Dorthe Voldby

Signe Dorthe Voldby, Præst
Netkirken

 

[ Stil et spørgsmål ]


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk