DAGENS ORD: ”Se, hvor stor kærlighed Faderen har vist os, at vi kaldes Guds børn, og vi er det! Derfor kender verden ikke os, fordi den ikke kender ham.” 1. Johannes 3:1

[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]

En bekrymret

Hvordan kan den alm. folke og frikirke være så tavs, når Evangelist kirkens rænkespil nu mere og mere kommer for dagens lys.
Selvom ingen kan sige sig helt fri for at værer under mørkets kræfter af og til. Så har mørket vist fået overhånd i dette tilfælde. - Og til stor skade for alm. frikirkeres alm. omdømme. Jeg er ikke i tvivl om der er er ærlige sjæle i dette spil, men ført bag lyset.
Er det ikke på tide at tage et åbent opgør, med de personer der står bag denne udnyttelse af Jesus, med "djævlens" Luciffer, eller Ardor, seneste forbandelser i baglommen.

Svar:

Kære Asasha Amentpha,
Tak for dit brev - man kan mærke din bekymring og måske er du selv blevet såret af Evangelist.
Jeg ved, at mange har haft det svært ved mødet med Evangelist, og du spørger, om den "almindelige Folkekirke" ikke bør sige noget...
Da vil jeg gerne sige, at flere medier, Kristeligt Dagblad fx har skrevet meget om disse ting - både ved at berettte om Evangelist - og lade dem selv komme til orde, men har også ladet tidligere "Evangelister" fortælle, og har skrevet om/interviewet folk (præster), der arbejder meget varmt og intenst med mennesker, der er blevet såret og har vendt Evangelist ryggen.
Du skriver, at Evangelist skader andre kirkers omdømme - og mærkeligt nok kom jeg til at tænke på, at det skader jo også kirkens levende lysende evangelium om Jesus, at kirken nogen steder stivner i gamle døde former - det dræber VIRKELIG meget tro!! - så jeg forstår godt, hvad du mener - men på en eller anden måde synes jeg næsten, at det stærke lige nu - med kirkens mange udfordringer - ville være, at vi som kristne ikke så meget trådte frem med det, vi er IMOD - men måske mere end nogensinde før og med meget bøn og glæde åbnede kirkernes døre og forkyndte stærkt og udfordrende om det, vi er FOR - nemlig Jesus!!
Derimod har du dog også ret i, at det er vigtigt, at vi bruger vores sunde fornuft og troen i hjertet til at sige "nej" til nogle ting og til at undervise om evangeliets frihed fra verden og bundethed til Jesus. Jeg taler meget med vores unge i kirken om, at de skal læse i Bibelen og lære en masse om Jesus - og så ellers være lettere skeptisk over for mennesker - selv deres gode gamle præst!! - for det er Jesus som det evige livs ord, det hele handler om!
Håber du kan bruge dette svar...
Guds fred fra Signe, netpræst



Svaret af:
 
Signe Dorthe Voldby

Signe Dorthe Voldby, Præst
Netkirken

 

[ Stil et spørgsmål ]


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk