[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]
Til Signe. Ukendt far
Hej Signe.
Jeg læste dit svar til en person, som har en ukendt far.
Jeg er i den situation, at jeg har gjort en pige gravid. Hun og jeg er begge 33 og hun er lige flyttet fra sin fyr for 4 måneder siden. Vi har været i seng sammen 4 gange, hvor den ene gang var mens hun stadigvæk var sammen med kæresten.
Den 4 gang vi var sammen blev hun gravid. Hun er nu 2½ måned henne. Grundet hendes alder vil hun nu beholde barnet, hvilket kommer som et chok for mig. Grundet hendes alder og hun før har fået en abort, mener hun det kan være sidste chance. Da vi ikke er i forhold og vi begge ved vi ikke elsker hinanden, kan jeg slet ikke se, hvorfor det barn skal til verdenen. Men hun mener at hun nu får chancen for at blive mor og derfor har hun valgt at tænke selvisk, ordet selvisk er hendes eget ordvalg.
Hun har givet mig valget at være en del af det eller det kan blive fader ukendt og ikke være økonomisk bundet. Jeg mener man skal have et barn sammen baseret på kærlighed og i det mindste bo sammen inden man får børn. Derfor kan jeg ikke stå inde for denne graviditet og mener også hun handler meget egoistisk og overilet. Det er trods alt ikke mere end 4 måneder siden hun flyttede fra kæresten.
Da jeg ikke stoler på hende er mit spørgsmål til dig, hvordan jeg kan sikre mig hun holder ord når hun har født? Altså at det er fader ukendt og jeg ikke skal være økonomisk bundet? Jeg sagde til hende vi skulle tale med hendes mor om det, så moderen kunne forstå mit synspunkt og hendes mor har derfor også hørt det kan være fader ukendt uden økonomisk forpligtigelse. Men er det nok? Skal man have sådan noget på skrift? I så fald, hvordan gør man det?
Håber meget at høre fra dig.
Hilsen den fortvivlede
aron
Svar:
Kære fortvivlede anonyme,
Tak for din meget åbne og sårbare mail... Jeg har tænkt meget på dig og din situation og vil prøve at svare.
Lige præcis nu har du bare dén mulighed at stole på, at din veninde vil skrive "fader ukendt". For mig lyder det som om, at det det, hun vil gøre, men du kan ikke "binde" hende juridisk til det på nogen måde.
Hun har ret til at beholde barnet, hun har rett til at skrive dig på som far - og hvis du nægter, har hun ret til at kræve en blodprøve og dom for faderskab.
Hun kan - inden for tre år efter barnets fødsel - påbegynde en faderskabssag når som helst hun ønsker det - men efter de tre år, mister hun retten til dette.
Sådan er de faktuelle forhold, så du kan nok forstå, at som du har det lige nu, må du stole på hendes løfte.
Men ud over at svare på dette, så er der også et par andre ting, jeg vil skrive - forhåbentlig til trøst og opmuntring.
Det lyder for mig, som om din veninde helt klart beholder barnet. Sådan er situationen, og det er den, du må forholde dig til.
Der vil komme til at existere et barn derude, der er dit, og dette barn mister aldrig retten til at undersøge, hvem dets far er. Hvis dét sker, vil det sandsynligvis ikke være for at få noget økonomisk ud af det - nok mest fordi et barn ofte med stort håb kunne tænke sig at se sin biologiske far på et tidspunkt. Men igen...måske vil det aldrig ske...
Men du, der lige nu er fortvivlet - for mig er et barn altså en fantastisk velsignelse, hvad enten det kender sine forældre eller ej, eller bliver adopteret væk, eller vokser op med en mor, der elsker det, eller hvad det nu kan være.
Fantastisk velsignelse, at dette barn ikke bliver "ombragt", men får lov at leve!!
I gamle dage talte man ofte om "uægte" børn eller "uønskede" børn - men sandheden er jo helt anderledes, nemlig at der egentlig kun findes "uægte" forældre og "uønskede" forældre.
Det er aldrig barnets skyld, at det kommer til verden - det er heller ikke moderens skyld alene, det er en fyr og en pige, der har valgt en situation, hvor der var chance for at blive gravid.
Som uønsket far kan man godt fortryde, måske endda bittert, men ikke skyde skylden over på andre end sig selv.
Du kan derfor nu vælge at stole på, at du virkelig bliver en ukendt far, hvis det er det, du gerne vil...du kan også vælge at tage det ansvar at betale uden ellers at have noget med barnet at gøre... - og endelig kan du prøve at tænke på, hvordan du selv ville have det, hvis du skulle opsøge din egen "ukendte far" nu...
Hvad ville du håbe? hvordan ville du gerne møde ham? hvad ville du ønske, han sagde til dig?
Kære fortvivlede, i denne vores mærkelige verden er der så meget død og afslutning og smerte...Dét er der grund til at være fortvivlet over...
Men du må ikke være fortvivlet over livet i form af et lille uskyldigt barn...
Jeg vil ønske for dig al Guds fred og velsignelse i denne for dig så svære tid,
Varme hilsener fra
Signe, netpræst
Svaret af:
Signe Dorthe Voldby, Præst
Netkirken
Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.
