DAGENS ORD: ”Se, hvor stor kærlighed Faderen har vist os, at vi kaldes Guds børn, og vi er det! Derfor kender verden ikke os, fordi den ikke kender ham.” 1. Johannes 3:1

[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]

søgning om ændring til slægtsnavn

Hej!
I forbindelse med mit bryllup vil jeg vi gerne skifte efternavn til et min tip oldemor bar. Hvordan får jeg fat i de nødvendige papirer? På forhånd tak for hjælpen.

Kasper

Svar:

Hej Kasper,
Nu er jeg tilbage fra sommerferie, så du får lige et svar nu!
Hvis du vil finde din tipoldemor i kirkebogen, skal du starte med dig selv og gå tilbage led for led i de relevante kirkebøger! Det er nemt, hvis dine bedsteforældre stadig lever og kan fortælle, hvilken kirkebog deres navn er skrevet i - med anførelse af forældre - og på den måde arbejde dig tilbage til din tipoldemor. Du kan også spørge dit lokale kirkekontor om at tjekke tilbage via CPRregisteret, hvor du så skal medbringe familiens CPRnumre - samt dokumentation for, at du er dig!
Når du så står med en kopi eller en udskrift af kirkebogen om din tipoldemor, så kan du udfylde en blanket om navneændring (find den på personregistrering.dk, dér kan du finde en ansøgingsablanket), indbetale 430 kr på posthuset(eller betale digtitalt på netadressen) - og aflevere navneansøgning og postkvittering på kirkekontoret på dit sogns kirkekontor.
I følge navneloven § 4 stk 2 kan du antage et navn som efternavn,som har været båret "som efternavn af en af ansøgerens forældre, bedteforældre, oldeforældre eller tipoldeforældre".
Held og lykke og hav et velsignet bryllup.
Signe Voldby, netpræst



Svaret af:
 
Signe Dorthe Voldby

Signe Dorthe Voldby, Præst
Netkirken

 

[ Stil et spørgsmål ]


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk