DAGENS ORD: ”Se, hvor stor kærlighed Faderen har vist os, at vi kaldes Guds børn, og vi er det! Derfor kender verden ikke os, fordi den ikke kender ham.” 1. Johannes 3:1

[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]

Dåbsattest

Kære Netpræst,

Min dåbsattest er bortkommet, og jeg har brug for den, da jeg skal giftes (katolsk) i Brasilien i slutningen af december.

Jeg bor desværre i München, og har derfor ikke mulighed for at møde op i en dansk kirke, for at bede om en ny attest. Er det muligt at jeg kan få den tilsendt/mine forældre kan afhente den på mine vegne?

En krølle på historien er, at jeg blev døbt på hospitalet (Aarhus Kommunehospital).

På forhånd mange tak for jeres svar.

Svar:

Kære spørger

Send kopi af nogle personlige papirer til et familiemedlem i Danmatrk samt en fuldmagt til at få udskrevet en attest. Vedkommende kan så henvende sig til et dansk kirkekontor og få udfærdiget en attest, som kan sendes til dig.
Det er vigtigt i sådan en long distance - rekvirering, at man har din personlige underskrift på ønsket om sagens forløb.
En anden mulighed er også, at du selv kan ringe til et dansk kirkekontor og "bestille" en attest, som så kan sendes til den danske ambassade eller et kirkekontor i nærheden af, hvor du bor, hvor du så kan afhente attesten med behørig dokumentation.

Alt godt og Guds fred,
Signe, præst




Svaret af:
 
Signe Dorthe Voldby

Signe Dorthe Voldby, Præst
Netkirken

 

[ Stil et spørgsmål ]


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk