[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]
Næstekærlighed
Hej! Jeg ville gerne spørge, hvad I rigtigt mener om næstekærlighed. Jeg voksede op i en familie, hvor alt glæde var synd. Man skulle heller aldrig tænke på sig selv, men altid andre. Det her holdning har kun bragt ulykke i mit liv, pga. mit enormt dåligt selvværd, som jeg fik som et barn. Jeg og mine ønsker var jo ikke vigtige. Jeg blev også ofte pisket med birkegrene, uden at rigtigt vide hvorfor. Faktist kunne jeg altid ser dem og vide, at de ventede på mig. Kunne ikke rigtigt fostå, hvordan de voksne kunne sige, at de elskede mig, når de samtidigt havde planlagt at piske mig i fremtiden. Nu som 53 årig kan jeg ser tilbage i livet, hvor jeg aldrig kunne stå op for mig selv. Jeg blev udnyttet af mennesker og følte at Gud heller ikke elskede mig, ellers ville jeg jo ikke føle det her enorme værdigløshed. Jeg tænker, at ordene: Elsk din næste som du elsker dig selv, skulle forståes på mange måder.
1.Gør ikke mod andre, hvad du ikke ønsker, at andre ville gøre mod dig.
2. Lad andre ikke gøre mod dig, hvad du selv ville ikke gøre mod dem.
3.Elsk ikke andre mere, end du elsker dig selv.
Jeg ved ikke om I er enige med mig? Mange kristne har det her lidt masocistisk holdning, at vi skal lade andre træde på os selve. Jesus var ingens gulvmåtte. Han var kærlig og tilgivende, men jeg tror ikke, at Han havde holdt venner, der ville træde på Ham. Jeg tror, at det er ok. at skilles fra "venner", der holder en i fangeskab og stjæler glæden fra livet.
Svar:
Kære stakkels dig
Tak for dit brev. Det du har oplevet i dit liv er ikke næstekærlighed.
I Guds øjne er du en perle, en ædelsten, selv om du havde været det eneste menneske på jorden, så havde han ladet sig korsfæste for din skyld. Gud er en far der elsker dig. Gud er en god far. Jeg kan godt forstå, at du har svært til at relatere til en god far, når du ikke kender en god far fra din barndom.
Efter Bibelens beskrivelse af kærlighed, er det ikke noget du har oplevet for meget af i dit liv.
Der skal trækkes en streg i sandet i dag. Der skal brydes med dit billede af kærligheden for dine første 53 år, og der skal males et nyt billede, der skal gælde for resten af evigheden.
Sig højt: ”Gud kom og blæs din kærlighed igennem (dit navn) mig. Lad din kærlighed strømme igennem mig og ændre mig fra nu af.”
Kærlighedskapitlet fra 1. kor. 13 i nye testamente, lyder sådan. Det i (parantes) er mine noter.
-----------------------------citat-----------------
Hvis jeg ejede gaven at kunne tale hvert eneste sprog, der findes i Himlen og på jorden, men ikke havde kærlighed, da var jeg bare som en hult rungende gong-gong eller en raslende tamburin. Hvis jeg havde profetiens gave og kendte til alt, hvad der skulle ske i fremtiden, ja, vidste alt om alle, men ikke havde kærlighed, hvad kunne det så hjælpe? Og hvis jeg havde så stor en tro, at jeg kunne flytte bjerge, ville jeg alligevel ikke være noget værd, hvis jeg ikke havde kærlighed.
3Hvis jeg gav alt, hvad jeg ejede, til de fattige og blev brændt levende, fordi jeg prædikede evangeliet, men ikke gjorde det ud af kærlighed, så ville intet af det være noget værd!
(Uden kærlighed nytter alle dine intentioner intet. I ser at der er gjort rigtig meget i Jesu navn, men uden kærlighed. Det nytter intet, og dit liv bære præg af at have været udsat for Kristendom uden Kærlighed.
Hvor Kristendommen virker efter Guds plan er kærligheden til stede med følgende kendetegn. Er disse kendetegn ikke tilstede, så hold dig væk, for der er kærligheden kold, og Kristendommen død.)
Kærligheden er tålmodig og mild;
kærligheden er aldrig mistænksom, misundelig, pralende eller stolt.
Kærligheden er aldrig overlegen, selvisk eller rå.
Kærligheden kræver ikke at få sin egen vilje.
Kærligheden lader sig ikke irritere og bærer aldrig nag.
Kærligheden sørger over uretten og glæder sig, hver gang sandheden sejrer.
Kærligheden er loyal: Den tror alt, håber alt og udholder alt.
Kærligheden ophører aldrig.
De profetiske gaver skal engang høre op, tungetalen skal forstumme, og kundskaben skal forsvinde. For al vor kundskab er ufuldkommen, og vore profetier er mangelfulde; men når det fuldkomne kommer, skal det ufuldkomne forsvinde.
Det er ganske enkelt således: Da jeg var barn, talte og tænkte og dømte jeg som et barn; men nu, da jeg er blevet voksen, har jeg aflagt det barnagtige. På samme måde formår vi nu kun at se og forstå delvis - som i en tåge, som i et plumret vandspejl. Men en dag skal vi se ansigt til ansigt. Alt, hvad jeg nu ved, er ufuldkomment. Men til den tid skal jeg se alle ting lige så klart, som Gud nu ser mig.
Der, hvor alt andet forgår, vil der være tre ting, som består: troen, håbet og kærligheden - og størst af dem er kærligheden.
-----------------------------------------------citat slut------------------------------
Man hører fra dem der ikke kender kærligheden, at beskrivelsen her i Korinterne er en blød underdanig, lade sig tromle indstilling. Virkeligheden er, at kærligheden er det stærkeste våben der overhovedet findes.
-----------------------------------------------Citat-----------------------------------------
Som der står i 1. joh 4:16 ff. Gud er kærlighed. Den, der lever i kærlighed, lever med Gud, og Gud lever i ham. Ja, så vidt skal kærligheden bringe os, at vi har frimodighed på dommens dag; for som han er, således er vi også i denne verden.
Kærligheden er frygtløs; den fuldkomne kærlighed driver al frygt bort. Frygt forudsætter nemlig en forestilling om straf; og den, som frygter, er endnu ikke nået frem til kærlighedens fuldkomne mål.
---------------------------------------------citat slut-------------------------------------------
Kærligheden er stærkere end frygten. Dit liv er bygget på frygt, det skal ændres Ved at Gud fylder dig med Ham.
Han er kærlighed og driver frygten ud, og lader friheden komme ind.
Kærligheden er betingelsesløs, det er kernen i frelsesbudskabet.
Hilsen Hans
Svaret af:
Hans Fhær Larsen, Netpræst, formand netkirken
Græsted Frikirke
[ Stil et spørgsmål ]
|