|
DAGENS ORD: |
”Se, hvor stor kærlighed Faderen har vist os, at vi kaldes Guds børn, og vi er det! Derfor kender verden ikke os, fordi den ikke kender ham.”
1. Johannes 3:1
|
|
|
[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]
Dåbsattest
Hej med jer.
Jeg ville bare høre om man er nødt til at tage ned på et kirkekontor for at få en kopi af sin dåbsattest? For de har jo sjældent åbent når man har fri fra arbejde :o)
Eller kan man bestille en over nettet?
På forhånd tak og rigtig god dag :)
Mvh Tanja Godsk
Tanja Godsk
Svar:
Hej Tanja,
Tak for spørgsmål - du kan sagtens bestille en attest over nettet og bede kirkekontoret have den parat på et bestemt tidspunkt, hvor du har mulighed for at komme forbi - fx har mange kirkekontorer åbent til kl. 18 om torsdagen.
Du kan jo selv "vælge" hvilken som helst kirke - også en, du måske bare kører forbi på vej til og fra arbejde - for med kirkebogen på nettet kan attester udskrives overalt.
MEN - du er nødt til at afhente attesten egenhændigt med forevisning af behørig legitimation - simpelthen fordi den er et værdi-dokument, der med navn og CPRnr kan bruges til pas fx - og dermed vil vi i kirken sikre os, at den falder i de rigtige hænder.
Så held og lykke,
venligst,
Signe Voldby, præst
Svaret af:
Signe Dorthe Voldby, Præst
Netkirken
[ Stil et spørgsmål ]
|
|
|
|
Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra
den autoriserede oversættelse af 1992.
|
|
|