DAGENS ORD: ”Se, hvor stor kærlighed Faderen har vist os, at vi kaldes Guds børn, og vi er det! Derfor kender verden ikke os, fordi den ikke kender ham.” 1. Johannes 3:1

[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]

Navneændring med engelsk vielsesattest

Hej.

Jeg har tre spørgsmål vedr. en navneændring.

Jeg er for nylig blevet gift i udlandet og ønsker en navneændring, og har i den forbindelse tre små spørgsmål.

1) Accepterer kirkekontoret en engelsk vielsesattest?
Vielsesattesten er oprindeligt på spansk, men har efterfølgende fået den oversat (med legaliseringstemplet :-)

2) Hvilke papirer skal jeg desuden sende til kirkekontoret?

3) Skal jeg betale for en navneændring efter vielses indgåelse for ca. 1 måned siden?

På forhånd tak :-)

Svar:

Hej nygifte,
Tak for henvendelse - jeg går stærkt udfra, at du er dansk statsborger - trods herlig vielse i udlandet osv.
OG... en dansk statsborger har al mulig ret til at ansøge om nyt efternavn - med en god begrundelse - som DU selvfølgelig har, nu hvor du er gift!!
Du skal henvende dig til kirkekontoret i det sogn, du fx boede i , før du flyttede, éller fx det sted, du blev døbt eller navngivet.Find kirken på nettet, Kirkeministeriet.dk , og klik så på sognenavn...
Og du skal have følgende parat:
1. En udfyldt navneændringsblanket - den kan du finde på personregistrering. dk - udfyld samtlige felter - fx også, hvorfor du vil skifte navn, dvs at du gerne vil antage din mands navn.
2. Vigtigt med de rigtige papirer som dokumentation - altså: din vielsesattest på engelsk, det er helt fint - spansk vil nok være LIDT svært for et kirkekontor!! Du skal også sende kopi af din egen dåbs/navneattest, samt kopi af et eller andet, der dokumenterer din mands navn.
3. Inden for 3 måneder i forbindelse med vielse kan man skifte navn gratis - det må også gælde vielse i udlandet!
Du skal være opmærksom på, at navnereglerne i Danmark er ændret, så du nu ikke bare har din mands navn som giftenavn - men det er en deciceret navneændring, så du altså HEDDER hans navn, også på en evt ny dåbsattest.
Og endelig...Når kirkekontoret sikkert har været behjælpelig og ordnet navneændring og udprintet en ny attest, skal du vide, at de ikke sender attesten direkte til dig, den vil nok blive sendt til en kirke eller et konsulat eller en ambassade i nærheden af din nuværende bopæl i udlandet, hvor du kan hente den et par dage efter mod forevisning af legitimation. Hav derfor adressen parat på et sådant offentligt kontor/kirke.
God arbejdslyst og Guds fred,
Signe Voldby, præst



Svaret af:
 
Signe Dorthe Voldby

Signe Dorthe Voldby, Præst
Netkirken

 

[ Stil et spørgsmål ]


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk