DAGENS ORD: ”Se, hvor stor kærlighed Faderen har vist os, at vi kaldes Guds børn, og vi er det! Derfor kender verden ikke os, fordi den ikke kender ham.” 1. Johannes 3:1

[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]

islandsk dåbsattest

Jeg er født på island, og opvokset i Danmark. Som værnepligtig i hæren her i Danmark, har jeg brug for en dåbsattest, (som jeg har forlagt) kan jeg få en ny attest, udstedt her i Danmark ?
På forhånd tak, og med venlig hilsen

Ragnar Sveinson.

Ragnar Sveinson

Svar:

Kære Ragnar,
Tak for din henvendelse.
OK, du er født i Island, opvokset i Danmark - men det vigtige for en dåbsattest, det er, hvor du er døbt?
Hvis du er døbt på Island, så skal du have attesten dérfra, hvis du er døbt i Danmark, så skal du have attesten i Danmark.
Sandsynligvis har du dansk CPRnr, men hvad angår attester, da kan man fra kirkens side kun udskrive attester på begivenheder, der er fundet sted i kirken.
Lad os nu sige, at du er døbt på Island. Så skal du bare kontakte den kirke, du er døbt i - find evt nr på nettet - bed dem udskrive en attest og hav en adressse parat på den kirke, der ligger nærmest den kaserne, hvor du er værnepligtig.
Så kan den islandske kirke sende attesten til den danske kirke, hvor du kan afhente attesten efter et par dage mod forevisning af legitimation. Når man ikke sender attesten direkte til dig, altså til en telefonisk opgivet privat adresse, så er det naturligvis for at undgå misbrug.
Håber det hele lykkes - held og lykke med værnepligten - God bless...
Signe Voldby, præst



Svaret af:
 
Signe Dorthe Voldby

Signe Dorthe Voldby, Præst
Netkirken

 

[ Stil et spørgsmål ]


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk