|
DAGENS ORD: |
”Se, hvor stor kærlighed Faderen har vist os, at vi kaldes Guds børn, og vi er det! Derfor kender verden ikke os, fordi den ikke kender ham.”
1. Johannes 3:1
|
|
|
[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]
Hvem holder barnet til barnedåben
Vi venter tvillinger og er pt. ved at planlægge lidt omkring barnedåben. Jeg er protestant og medlem af den danske folkekirke. Min mand er katolik og ikke medlem af den danske folkekirke. Vi blev gift i den danske folkekirke i 2002.
Min mand og jeg har talt om hvilken tro børnene skulle opdrages i allerede inden vi blev gift for at være sikre på at det ikke ville volde os problemer senere i livet, og vi er stadig enige. Da vi venter tvillinger vil vi jo gerne bære hvert ét barn til dåben. Mit spørgsmål er nu om han må bære barnet til dåb når han ikke er medlem af den danske folkekirke? Han ved jo udemærket som katolik hvad han siger ja til på barnets vegne... og vil selvfølgelig blive ked af ikke at have denne mulighed.
Mvh. Louise
Svar:
Kære kommende Tvillingeforældre.
Hjerteligt til lykke med den kommende fødsel, med ønsket og bønnen om, at alt må gå godt.
Med hensyn til at I ønsker at bære et barn hver til dåben i en danske folkekirke, - så mener jeg, at det er i orden.
Jeg mener det ud fra bestemmelserne omkring det at være FADDER, hvor der på Kirkeministeriets hjemmeside står:
"En fadder skal selv være døbt med den kristne dåb, i folkekirken eller i et andet kristent trossamfund, men behøver ikke at være medlem af folkekirken."
Men tal med Jeres lokale præst om det.
Fortsat alt godt med ønsket om Guds velsignelse både over Jer og Tvillingerne
Ivan L. Jakobsen
Svaret af:
Ivan L. Jakobsen, Tidligere sognepræst
Netkirken
[ Stil et spørgsmål ]
|
|
|
|
Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra
den autoriserede oversættelse af 1992.
|
|
|